Microsoft afslører de bedste danske partnere i 2014

Det er i år 25 år siden, at Microsoft blev etableret i Danmark, og der blæser nye vinde i hele it-branchen. Microsoft gennemgår den største forandring i virksomhedens historie og partnerne er vigtigere end nogensinde. Med produktivitet, cloud og mobilitet som de centrale temaer hædrede Microsoft Danmark i går sine 24 bedste danske partnere ved den årlige Partner Awards-prisuddeling. ProActive blev Årets Partner.

Microsofts partnernetværk består i Danmark af 3700 partnere med over 25.000 medarbejdere, der udvikler, sælger og implementerer Microsofts teknologier og platforme. Vinderne af dette års 24 priser formår i særligt grad at skabe merværdi for kunderne og søge nye forretningsmuligheder, der både gavner kunderne og sikrer egen vækst og udvikling.

Cloud-huset ProActive vandt prisen som Årets Partner, da Microsoft i går aftes hyldede de bedste danske partnere ved en prisuddeling i Operaen i København. Udover titlen som Årets Partner, høstede ProActive også priser i kategorierne Årets Cloud Services Partner (Office 365) og Årets Pris for Kundetilfredshed.

Kamilla Jørning Roost, Microsofts nye direktør for mindre og mellemstore virksomheder og partnere, siger:

“ProActive har gennem mange år været en stærk cloud-partner, som meget tidligt har baseret hele deres forretning på Microsofts cloud-løsninger. De har vist høje vækstrater år efter år og er innovative, proaktive og dedikerede i deres forretningsudvikling og kundeleverancer. I år har ProActive desuden udviklet et komplet katalog af såkaldte Cloud Value Adds, som giver kunderne endnu bedre muligheder for at udnytte produktivitetsfordelene ved skyen. Det er derfor fuldt ud fortjent at ProActive bliver årets partner.”

Tre nye priskategorier
Microsofts overordnede ambition er at genopfinde produktivitet ved at tilbyde en fleksibel teknologiplatform og innovative it-løsninger til kunderne. Målet er at gøre mennesker og virksomheder mere produktive, så de kan skabe mere værdi, uanset hvilken platform eller it-enhed, de arbejder på.

For at afspejle denne målsætning i priserne har Microsoft i år introduceret tre nye partnerpriser: Årets Device Partner, Årets Mobility Solution Partner samt Årets Enterprise Partner, der belønner kundefokus.

Prisen til Årets Enterprise Partner går til sidste års vinder af partnerprisen, Netcompany, der i mange år har ligget helt i toppen inden for salg og leverance af enterprise-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Netcompany har i det forgangne år vundet et mange nye projekter, de oplever en meget høj kundetilfredshed og leverer end to end-løsninger, der styrker kundernes kerneforretning.

Årets Mobility Solution Partner pris går til app-partneren Bluefragments og deployment-partneren Venzo, der har indgået et strategisk samarbejde om at levere samlede it-løsninger, der på samme tid addresserer kundens eksisterende it-infrastruktur og fremtidssikrer forretningen med nye Windows-devices og udvikling af forretnings-apps.

Årets Device Partner er Dell, som har satset stort på Windows-tablets og -pc’er i dette år. Dell har skabt flotte resultater ved at levere stærke løsninger til kunderne i tæt samarbejde med Microsoft – herunder store device-leverancer til både offentlige og private virksomheder.

Se alle 24 vindere af Microsoft Danmarks partnerpriser herunder.

Kategorier 2014 Vinder
Årets Partner ProActive A/S
Årets SMB Partner Msec A/S
Årets Enterprise Partner Netcompany
Årets Pris for Kundetilfredshed ProActive A/S
Årets ERP Enterprise Partner – AX Columbus A/S
Årets ERP SMB Partner – C5 & NAV Inventio.IT A/S
Årets Learning Partner Global Knowledge
Årets Unified Communications Partner NetDesign A/S
Årets License Solution Partner Crayon A/S
Årets Cloud Services Partner – Office 365 ProActive A/S
Årets Distributør ALSO A/S
Årets CRM Partner Delegate
Årets Business Intelligence Partner Rehfeld Partners A/S
Årets Cloud Platform Partner 2ndC A/S
Årets Hosting Partner SYSTEMHOSTING A/S
Årets Management & Virtualization Partner solvo it ApS
Årets App Partner Bluefragments
Årets Deployment Partner VENZO A/S
Årets Enterprise & Social Collaboration Partner Adactit
Årets Innovations Partner – Produkt, Service & Teknologi ExatoSolutions ApS
Årets Innovations Partner – Salg, Marketing & Forretningstiltag Innofactor A/S
Årets Vertikaliserings Partner – Dynamics EG A/S
Årets Mobility Solutions Partner VENZO A/S og Bluefragments
Årets Device Partner Dell A/S

For mere information, kontakt venligst

Jakob Højbjerg Weisz, PR Manager, Microsoft Danmark

Tlf.: 51578317
mail: [email protected]

Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Måske også noget for dig