Microsoft præsenterer Lumia 435 og Lumia 532 – de mest prisvenlige smartphones i Lumia-serien til dato

Microsoft Corp. offentliggør i dag to nye medlemmer af Lumia-familien – Lumia 435 og Lumia 532. De to smartphones kombinerer kraften i Windows Phone 8.1 med en utrolig pris, der giver endnu flere mennesker mulighed for at prøve Lumia-serien af, og lader brugerne gøre endnu mere, mens de er på farten.

Lumia 435 er det første medlem i den nye 400-serie. På trods af den beskedne prismærkat giver den mulighed for at bruge de bedste Windows Phone-tjenester og de nyeste apps. Lumia 532 er en kraftfuld smartphone med quadcore-processor, der bygger videre på succesen fra 500-serien med et lækkert design, dynamisk startskærm, frontkamera og masser af plads til data. Lumia 532 kommer med følgende funktioner:

  • Skift nemt mellem stemmeopkald og videoopkald via den indbyggede Skype-integration og det frontvendte kamera.
  • Microsoft Office-pakken er præinstalleret, så du kan læse, redigere og dele dokumenter, uanset hvor du er.
  • 30 GB gratis[1] backup via OneDrive sørger for, at dine vigtigste filer og billeder er let tilgængelige men samtidig sikre.
  • Præinstalleret Microsoft Outlook holder styr på både arbejdsmail og den private mail.
  • De to kameraapps Lumia Camera og Lumia Selfie gør, at du hurtigt og simpelt kan tage billeder, samt tage flotte selfies med frontkameraet.
  • Den nyeste udgave af Windows Phone 8.1 med Lumia Denim-opdateringen giver mulighed for at personalisere skærmen via blandt andet Action Center, Live Folders og Word Flow.(Word Flow findes kun på engelsk).
  • Hold dig up-to-date med de nyeste funktioner via opdateringer til Windows.

“Da vi for mere end tre år siden offentliggjorde de første Lumia-smartphones, talte vi om vores passion for at tilbyde innovative løsninger til så mange mennesker som muligt. Med Lumia 435 og Lumia 532 har vi nået en ny milepæl. De to smartphones er de mest prisvenlige i Lumia-serien til dato, og de giver mulighed for at nå mennesker, der skal til at købe deres første smartphone”, siger Jo Harlow, der er globalt ansvarlig for telefoner i Microsoft.

Lumia 435 og Lumia 532 kommer til udvalgte markeder i februar. Begge kommer i farverne lysegrøn, orange, hvid og sort. Priserne for Lumia 435 og Lumia 532 kommer til at variere baseret på land og operatør, men de internationale priser er beregnet til 69 EUR (Lumia 435) og 79 EUR (Lumia 532) eksklusiv moms.

Danske priser og dato for salgsstart vil blive kommunikeret på et senere tidspunkt.

Lumia-435-and-Lumia-532

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Om Microsoft Devices
Microsoft Devices Group er en del af Microsoft og er ansvarlig for den prisvindende hardware, der anvendes af flere end en milliard mennesker i verden. Herunder Lumia-smartphones og tablets, Nokia-mobiltelefoner, Xbox-hardware, Surface, Perceptive Pixel-produkter og tilbehør.

For yderligere information
Edvard Bergstrøm, Communications Manager, Microsoft Devices

+46 7099 38 311/ [email protected]

 

[1] Op til 30 GB gratis data, når funktionen Camera Backup er aktiveret

Måske også noget for dig