Nyt stilsikkert medlem i Lumia-familien

Lumia650

I dag løfter Microsoft sløret for Lumia 650 – den seneste tilføjelse til Lumia-serien. Den nye telefon byder blandt andet på et lækkert design og godt kamera til en meget favorabel pris.

 Lumia 650 fra Microsoft lander snart i de danske butikker, og du kan godt begynde at glæde dig. Telefonen er både tynd og let, og det helt nye design består blandt andet af en stilsikker ramme i børstet aluminium. Den vejer kun 122 gram, og med sine bare 6,9 millimeter er Lumia 650 den tyndeste smartphone fra Microsoft til dato – og så kan bagcoveret kan udskiftes, så du kan ændre din telefons udtryk.

Hvis du er vild med at tage billeder, bliver du glad for de to gode kameraer i Microsoft Lumia 650. På forsiden af telefonen får du et vidvinkelkamera på 5 megapixels – perfekt til de sjove selfies, og på bagsiden sidder et avanceret 8 megapixels-kamera. Lumia 650 kommer med 16 GB indbygget hukommelse, som kan udvides med op til 200 GB via SD-kort.

 Den nye mellemklasse-smartphone er født med Windows 10, som allerede findes på mere end 200 millioner enheder. Alle de velkendte Office-programmer er desuden præinstalleret på Lumia 650, så du kan være produktiv på farten.

Pris og tilgængelighed
Microsoft Lumia 650 er med sit eksklusive design og fornuftige pris et oplagt valg til såvel den studerende som den professionelle. Den er tilgængelig i Danmark i løbet af marts 2016 til en vejledende udsalgspris på 1.699,- kroner. Til maj vil Lumia 650 desuden være tilgængelig i en dual-SIM-udgave.

Læs mere om den nye Lumia-telefon og se alle de tekniske specifikationer på Microsoft Devices Blog og på produktsiden for Lumia 650. Pressebilleder findes på Microsoft News Center.

For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Katrine Prien på [email protected] eller 5157 8033.

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Måske også noget for dig