Nye løsninger skal drive digital transformation

 

ignite2016

Microsoft offentliggør en række nye løsninger, der skal hjælpe IT-cheferne med at drive digital transformation i virksomhederne. Nye sikkerhedsfunktioner på tværs af Windows 10, Office 365, Microsoft Azure og mobilitetsløsninger samt nye intelligente funktioner i Office-apps og tilgængelighed af Windows Server 2016 er blandt nyhederne, som Microsoft netop har præsenteret på den årlige Ignite-konference, som finder sted i Atlanta i disse dage.

Nye produkter og ydelser inden for sikkerhed, produktivitet, intelligens og cloud skal gøre det lettere for de IT-ansvarlige i virksomhederne og den offentlige sektor at drive digital transformation. Nyhederne adresserer nogle af de største udfordringer og muligheder, som IT-professionelle står over for i dag, såsom hvordan man håndterer sikkerhed i et stadig mere komplekst og dynamisk trusselsbillede. Samtidig skal man imødekomme behovet for at balancere brugerbehov og teknologiinvesteringer med skalérbarhed, fleksibilitet og merværdi.

Microsoft og Adobe offentliggør ligeledes et helt nyt strategisk samarbejde, der skal hjælpe virksomheder med at med at transformere og styrke kundeengagement. Sammen er målet at give kunderne mulighed for at skabe bedre digitale kundeoplevelser ved at integrere Adobes Marketing-sky med Microsoft Azure og Dynamics 365.

Sikkerhed står højt på agendaen
Sikkerhedsforbedringer på tværs af Microsofts produkter og ydelser, såsom Windows 10 og Office 365 giver bedre beskyttelse mod sikkerhedstrusler. Udover selvstændige sikkerhedsløsninger er sikkerheden styrket i Microsofts andre løsninger herunder:

  • Windows: Nyheder i Windows Defender gør blandt andet Microsoft Edge til en mere sikker søgemaskine for virksomheder og beskytter medarbejdernes digitale enheder og virksomhedens netværk bedre mod angreb.
  • Office 365: Avancerede beskyttelsesfunktioner i Word, Excel, PowerPoint, SharePoint Online og OneDrive for Business giver bedre beskyttelse mod trusler, som er forbundet med links og email-vedhæftninger.
  • Enterprise Mobility & Security: Storkundesegmentet kan få et ekstra lag af sikkerhedsfunktioner, der skal fremme transitionen til skyen og give mere mobilitet, herunder Azure Information Protection, som hjælper virksomheder med at identificere og beskytte særlig følsomme data.

Personlige assistenter og intelligente datavisninger
Microsoft præsenterede også nye funktioner inden for intelligente søgeagenter, apps, services og infrastruktur herunder:

  • Nye funktioner i Microsofts digitale assistent og AI-agenten Cortana såsom sundhedsdata og påmindelser.
  • Intelligente funktioner i Office 365 herunder bedre integration af Microsoft Graph mellem applikationer, så man nemmere kan integrere indhold mellem virksomhedens dokumenter og emails. Hurtig opstart og forslag i PowerPoint og Sway, så man kan lave bedre præsentationer. Og Maps – en ny tabeltype i Excel, der giver bedre geografiske visninger.
  • Microsoft My Analytics (tidligere Delve) er et personligt analyseredskab i Office 365, så man får overblik over, om man bruger sin tid rigtigt.
  • Relations-assistent til Dynamics 365 for Sales gør kundeengagement endnu nemmere – og på alle digitale enheder.

En fremtidssikret cloudplatform
Med offentliggørelsen af Windows Server 2016 kan Microsoft-kunder nu få glæde af branchens mest omfattende og fleksible hybride cloudplatform, så virksomheder får en infrastruktur, der understøtter fremtidige applikationer. Nogle af de største nyheder inden for cloud er:

  • Windows Server 2016 og System Center 2016 bliver tilgængelige i oktober 2016. Med Windows Server får man nye sikkerhedslag og Azure-inspireret innovation, og med System Center får man simplere styringsværktøjer til datacentret og løsninger i skyen.
  • Nye overvågningsmuligheder i Microsoft Azure hjælper de IT-ansvarlige med at styre cloud og on-premise fra ét og samme sted. Et teknisk preview af Azure Stack giver samtidig datacentre bedre mulighed for at udnytte hybride IT-løsninger.
  • Microsoft tager de første skridt mod verdens første AI-supercomputer baseret på Azure og machine learning med verdens største installation af specialudviklede ’field-programmable gate arrays’ (FPGAs) på tværs af 15 lande og fem kontinenter.

Med de nye løsninger fra Microsoft får de IT-professionelle bedre værktøjer til at håndtere virksomhedens IT. Gratis træning og nye ressourcer gør det samtidig muligt at være opdateret på den seneste viden, så de IT-ansvarlige fortsat kan hjælpe virksomhederne på rejsen med at skabe en digital transformation.

Ignite-konferencen løber af stablen fra d. 26. september i Atlanta USA. For mere information om nyhederne fra Ignite-konferencen, se pressemeddelelser her.

For pressehenvendelser, kontakt Johs Bech Jensen, Communication Manager i Microsoft Danmark på email [email protected] eller mobil 2922 9195.

Måske også noget for dig