Dynamics 365 sætter turbo på den digitale transformation

Nu bliver det endnu lettere og mere fleksibelt at gøre brug af intelligente forretningsapplikationer. Dynamics 365 er klar til danske virksomheder, og de kan dermed se frem til en lang række nye features samt et stort udvalg af forretningsapplikationer. Med Dynamics 365 får virksomheder adgang til moderne og intelligente forretningsapplikationer, der gør det nemmere for dem at digitalisere deres forretning.

dynamics365

Microsoft Dynamics 365 giver virksomheder adgang til en lang række af apps, der er udviklet til forskellige behov som for eksempel sales automation, drift og kundeservice. Løsningen kan nemt skaleres og udvides i takt med, at forretningen vokser. Det åbner samtidig muligheden for at digitalisere sin virksomhed gradvist, så man eksempelvis starter med kundeservice for derefter at bygge ovenpå med andre løsninger.  Microsoft Dynamics 365, der bygger på advanced analytics og machine learning, markerer en ny æra for både virksomheder og deres kunder.

Julie Lind Mikkelsen, produktchef for Dynamics 365 i Microsoft Danmark, glæder sig over den nye løsning:

”Dynamics 365 samler ERP- og CRM-funktionaliteterne i applikationer, der fungerer på tværs af alt fra kundeservice og drift til marketing og økonomi. Der kan startes i det små og derefter bygges ovenpå i takt med behovet og antallet af medarbejdere. Eller man kan starte med at digitalisere de dele af forretningen, hvor behovet er størst, hvilket giver virksomheder helt nye muligheder for at sætte turbo på digitaliseringen af deres forretning.”

Få overblik over hele forretningen
Dynamics 365 udnytter alle kræfterne fra Power BI, Office 365 og Azure, så selv de største forretningsudfordringer kan klares. Microsoft har i årtier investeret milliarder af kroner i kunstig intelligens, og erfaringerne fra denne forskning er indbygget i det nye Dynamics 365, som er designet til at forbedre, effektivisere og udvikle alle led i forretningen.

Et eksempel er den nye ”Dynamics 365 for Customer Insights”-app, der indsamler og analyserer data fra Microsoft og udbredte ERP- og CRM-systemer samt fra IoT-, social- og web-kilder. På denne måde bliver kunstig intelligens, machine learning og advanced analytics kombineret med virksomhedernes traditionelle ERP- og CRM-systemer. Resultatet er et 360-graders overblik og automatisk genererede forslag til at forbedre forholdet til kunden.

Et voksende økosystem
Der er allerede blevet tilføjet 100 nye apps til AppSource siden juli, som virksomheder har direkte adgang til. Hvis de mange eksisterende apps ikke dækker den enkelte virksomheds behov, er det også muligt at udvikle skræddersyede apps med for eksempel PowerApps eller Microsoft Flow og således få endnu mere ud af Dynamics 365.

Microsofts mange ISV-partnere (Independent Software Vendor) udvikler hele tiden nye industrispecifikke apps samtidig med, at antallet af SI-partnere (Solution Integrator) vokser, så alle kan få hjælp til implementeringen.

Tilgængelighed
Dynamics 365 Enterprise Edition vil sammen med de mange nye funktioner være tilgængelig i Danmark fra d. 1. november 2016. Løsningen fås i abonnementsform, hvor der betales pr. bruger og pr. app. Der betales således kun for de apps, som de enkelte brugere anvender, og der kan oprettes grupper til forskellige typer af medarbejdere. Lanceringstidspunkt for Dynamics 365 Business Edition er endnu ikke bekræftet.

Læs meget mere om det nye Microsoft Dynamics 365 her.

For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Johs Bech Jensen på [email protected] eller 2922 9195.

Måske også noget for dig