Microsoft introducerer Surface Studio og Windows 10 Creators Update

I går løftede Microsoft sløret for en ny vision for Windows og præsenterede to nye medlemmer i Surface-familien; den nye Surface Studio, der forvandler dit skrivebord til et kreativt studie og en ny Surface Book, der tager laptop’en til nye højder med masser af power og lang batterilevetid. 

1

Surface Studio er en helt ny kategori, som på én og samme tid er en kraftfuld arbejdsstation og en kreativ legeplads, der indbyder til en mere naturlig og indlevende tilgang til arbejdet. Surface Studio ligner lidt et kunststykke med verdens tyndeste skærm og en virkelig imponerende opløsning på 4,5K – det svarer til 63 procent flere pixels, end vi kender det fra moderne 4K-tv. Den store 28” store skærm kan lægges ned og vinkles som et tegnebræt, og du kan arbejde med skærmen via touch og med input fra pen.

2

Med introduktionen af Surface Studio præsenterede Microsoft også den nye Surface Dial, som er et lille hjul, der er skabt til at arbejde kreativt, og som giver dig mulighed for at skabe indhold med begge hænder samtidig. Surface Dial er fuldt integreret i Windows 10, så det er hurtigere og mere intuitivt at scrolle, zoome og navigere på Surface Studio. Når du placerer Surface Dial på skærmen, får du adgang til en række digitale værktøjer, som passer til det program, du arbejder i – f.eks. kan du ændre farven eller størrelsen på din pen, mens du arbejder. Kombinationen af Surface Dial, touch og pen skaber på denne måde en ny og mere indlevende oplevelse i interaktionen med computeren.

3

Ny Surface Book med endnu flere kræfter og længere batterilevetid
Microsoft præsenterede også den 2. generation af Surface Book, der er bygget på Intels 6. generation Core™ i7-processor, og som har dobbelt så meget grafikkraft som forgængeren. Ud over mere performance får du også hele 16 timers batterilevetid2 med den nye Surface Book, som dermed er den mest kraftfulde laptop i sin klasse – pakket ind i let og stilrent design.

4

Ny Windows 10-opdatering med masser af kreativitet
Windows 10 Creators Update er klar til de mere end 400 millioner Windows 10-enheder til foråret, og her er der mere godt nyt til de kreative sjæle. Det er kun få måneder siden, at den seneste store Windows-opdatering kom, og nu er den næste altså klar. I den nye opdatering kan du skabe, dele og opleve en ny verden i 3D og mixed reality, hvor Microsoft Edge også får premiere som den første 3D-browser.

5

Det nye Windows vil også bringe dig tættere på de vigtigste mennesker i dit liv med featuren MyPeople, hvor du kan samle dine vigtigste kontakter i proceslinjen, og derfra nemt kan dele indhold med dem ved at ”trække” filer derned.

Sammen med Creators Update kommer der også en virkelig spændende opdatering til billedbehandlingsprogrammet Paint, som rigtig mange mennesker bruger hver eneste dag. Den nye version hedder Paint 3D, og her kan du lave flotte kreationer i 3D med indhold fra en lang række kilder – du kan for eksempel skanne fysiske objekter med din mobiltelefon og integrere dem direkte i programmet.

I Windows 10 Creators Update får du også nye mixed reality-funktioner, som blander den virtuelle verden med den virkelige verden og gør det muligt at skabe, kommunikere, lære og lege i forskellige verdener.

Hvis du er til computerspil, kan du også godt begynde at glæde dig til den næste Windows 10-opdatering, som giver dig mulighed for at streame dine spil og kommunikere med vennerne via Xbox Live-netværket. Hvis du spiller fra en gaming-pc vil du også kunne spille titler som eksempelvis Forza Horizon 3 og Gears of War 4 i 4K.

Windows 10 Creators Update bliver rullet ud i foråret 2017, men allerede fra i næste uge begynder Microsoft at rulle det ud i beta til Windows Insiders.

Surface Studio og den nye Surface Book bliver lanceret i USA og udvalgte markeder i første omgang. Læs mere de nye medlemmer af Surface-familien på surface.com.

 

 

Find billeder, videoer og mere materiale om alle nyhederne her.

For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Johs Bech Jensen på [email protected] eller 2922 9195.

 

1 Gennemsnitlig tykkelse på skærmen

2 Surface Book med Performance Base har en batterilevetid på 16 timer ved afspilning af lokal lagret video

Måske også noget for dig