Nyt partnerskab mellem Microsoft og Saxo Bank skaber fremtidens cloud-løsninger for den finansielle sektor

I dag offentliggør Microsoft og Saxo Bank et strategisk partnerskab med en ambition om at drive Saxo Banks samlede teknologi stack på Microsoft public cloud.

Den finansielle sektor står over for et transformativt vendepunkt. Det er afgørende for finansielle organisationer at kunne udnytte data og skyen som et strategisk aktiv – uden at gå på kompromis med sikkerhed, privacy og regulatorisk complicance. Med partnerskabet lægger Saxo Bank sig forrest i felten blandt banker og finansielle institutioner, når det kommer til brugen af cloud løsninger.

Saxo Bank er en førende fintech specialist med fokus på investering på tværs af aktivklasser. Saxo Bank leverer adgang til investeringer på globale kapitalmarkeder til kunder i mere end 170 lande. Saxo Bank leverer samtidig “banking-as-a-service”, der giver andre banker og finansielle institutioner mulighed for at benytte Saxo Banks teknologi og adgang til globale kapitalmarkeder. I forventningen om, at antallet og omfanget af denne type partnerskaber vil vokse betydeligt, har Saxo Bank besluttet at anvende Microsoft Cloud til at sikre skalerbarhed, fleksibilitet og sikkerhed i den digitale infrastruktur.

Fremtiden for den finansielle sektor er cloud-baseret og ved at samarbejde med Microsoft er vi med til at forme den fremtid. Saxo Bank var en fintech længe før begrebet blev opfundet, og det er også et naturligt skridt for os at bane vejen for cloud-baserede løsninger for den finansielle sektor. Ved at benytte Microsoft Cloud kan vi bruge mere tid på at udvikle teknologi og mindre tid på at drive den. Med partnerskabet får vi et stærkt fundament for vores ambitiøse vækstplaner ”, siger Kim Fournais, stifter og CEO, Saxo Bank.

Tillid til platformen er essentielt for at drive finansielle løsninger via skyen, og organisationer – som Saxo Bank – der løbende udvikler sig for at være på forkant med teknologien, vil blive fremtidens digitale ledere og bevare deres konkurrencemæssige fordel.

Vi glæder os over at samarbejde med Saxo Bank for at skabe fremtidens handels- og investeringsløsninger på vores cloud-platform. Saxo Bank er en førende fintech og vores partnerskab vil gøre det muligt for den finansielle sektor at benytte data sikkert til at yde bedre service for deres kunder “, siger Judson Althoff, vicedirektør, global Commercial Business, Microsoft.

I dag supporterer Saxo Bank mere end 120 White Label-partnerskaber globalt. Med sin unikke handels- og investeringsteknologi giver Saxo Bank adgang til mere end 35.000 finansielle instrumenter på tværs af flere aktivklasser.

Om Saxo Bank

Saxo Bank er en førende Fintech-specialist inden for facilitering af handel og investering i globale kapitalmarkeder. I 25 år har Saxos mission været at demokratisere investeringer og handel, og igennem teknologi og service at give kunder bred og simpel adgang til globale kapitalmarkeder.

Saxo Bank tilbyder sine kunder at handle på tværs af aktivklasser i de globale finansielle markeder. Derudover tilbyder Saxo Bank sine ’White Label’-kunder, typisk andre banker og børsmæglere, Banking-as-a-Service (BaaS), der understøtter den fulde værdikæde bag handel og investering i globale markeder.

Saxos prisvindende handelsplatforme er tilgængelige på mere end 20 sprog og udgør den bagvedliggende teknologi i mere end 100 finansielle institutioner verden over. Saxo Bank blev grundlagt i 1992 og lancerede sin første online handelsplatform i 1998. Saxo Bank var derfor en Fintech-virksomhed længe før begrebet blev opfundet. Med sit hovedkontor i København beskæftiger Saxo Bank i dag over 1500 medarbejdere i finansielle centre over hele verden, herunder London, Paris, Zürich, Dubai, Singapore, Shanghai, Hong Kong og Tokyo.

Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq “MSFT” @microsoft) er ledende udbyder af teknologiske platforme og produktivitetsløsninger i et marked, der fokuserer på cloud og mobilitet. Microsofts mission er at gøre virksomheder og brugere verden over i stand til at opnå mere ved hjælp af teknologi.

Pressekontakter

Microsoft Denmark, Helle Rosendahl, Senior Communications Advisor, +45 22409540, [email protected]
Saxo Bank, Steffen Wegner Mortensen, Direktør for PR og Public Affairs, +45 39776343, [email protected]

Måske også noget for dig