Nyt AI-initiativ fra Microsoft skal hjælpe mennesker med handicap

Som led i Microsofts målsætning om at bruge kunstig intelligens til at skabe ansvarlige samfundsløsninger, annoncerer vi ’AI for Accessibility’, som skal hjælpe og støtte udviklere, NGO’er, forskere og iværksættere med at udvikle nye løsninger til mennesker med handicap.

Der er afsat, hvad der svarer til 155 millioner danske kroner til initiativet, hvor Microsoft vil give tilskud til projekter og stille sin ekspertise og teknologiske platforme til rådighed med fokus på tre temaer: beskæftigelse, menneskelig forbindelse og det moderne liv.

’AI for Accessibility’ strækker sig over en femårig periode og bygger på succesen fra det tilsvarende AI for Earth-initiativ, som blev lanceret i juli 2017.

Ny teknologi baner vejen for intelligente løsninger

Flere end 20 milliarder intelligente enheder – også kaldet Smart Devices – vil i 2020 være spredt i hjem og virksomheder over hele verden. De kan opsnappe, se, lytte og forudse forskellige mønstre uden tilslutning til Skyen, og det åbner for nye muligheder hos forbrugere, virksomheder og hele industrier.

Tilgangen kalder vi ’Intelligent Cloud, Intelligent Edge’, og det betyder kort fortalt, at data kan opsamles og behandles udenfor Skyen. Det skaber grobund for udviklingen af nye, intelligente løsninger, som kan støtte mennesker med svækket hørelse, syn eller andre fysiske handicap, når de bevæger sig rundt i dagligdagen.

’AI for Accessibility’ bygger primært på de seneste fremskridt inden for Azure Cognitive Services, der leverer teknologien bag de nyeste applikationer til at oversætte tale til tekst i realtid, tekst-transskription, visuelle genkendelsestjenester eller tekstfunktioner.

Læs mere om ’AI for Accessibility’, og hvordan du kan blive en del af programmet

For mere information
Kontakt pressechef Oliver William Gunner, [email protected], +45 28562322

Måske også noget for dig