Privacy og sikkerhed

For Microsoft er det helt fundamentalt, at brugere verden over har tillid til vores produkter og den måde, vi driver forretning på. I Microsoft kommer brugerne først. Derfor er én af hjørnestenene i vores CSR-arbejde at sikre den enkeltes ret til privatliv på nettet – det vil sige, at den enkelte kan bevare retten til egne informationer. Samtidig ønsker vi også at bidrage til, at alle kan færdes sikkert på internettet.

Privacy

Udover at tænke privacy ind i vores produkter og services stiller vi en række ressourcer til rådighed, som kan hjælpe den enkelte med at beskytte sine informationer på nettet. Se, hvad vi gør for at beskytte din ret til et privatliv på nettet og læs også, hvad du selv kan gøre på siden Privacy in Action.

Datasikkerhed

I en verden med Cloud og onlineservices har sikkerhed aldrig været vigtigere. Flere og flere mennesker og virksomheder er afhængige af it i deres dagligdag og mængden af personlig og følsom information, der opbevares og flyttes rundt på nettet, er i konstant vækst. Samtidig bliver de trusler, der kan underminere tilliden til internettet, mere og mere sofistikerede. Microsoft har siden 2002 arbejdet for at sikre, at alle kan have tillid til internettet – se mere om Trustworthy Computing.

Internetsikkerhed for børn og unge

Børn og unge kan være særligt sårbare i deres færd på nettet, fordi de ikke har samme viden og erfaring som voksne. Microsoft har derfor indgået et strategisk partnerskab med Red Barnet Danmark, og sammen arbejder vi for at sikre, at børn og unge får oplysning om, hvordan de kan begå sig sikkert i deres digitale hverdag.

Teknologi til kamp mod børneporno

Vi kan ikke tillade, at der handles og distribueres børnepornografisk materiale på nettet, når vi har en teknologi, der kan hjælpe med at stoppe det. Derfor stiller Microsoft i samarbejde med NetClean vores PhotoDNA-teknologi gratis til rådighed for offentlige myndigheder verden over. Med PhotoDNA kan myndighederne hurtigt identificere og stoppe spredning af børnepornografisk materiale på nettet. Myndighederne kan også bruge teknologien til at finde frem til gerningsmændene og hjælpe ofrene. I Danmark bruger det danske rigspoliti PhotoDNA-teknologien i deres efterforskning af sager om børneporno.

Læs mere om sikkerhed her.

Kontakt os

Microsofts kundeservice
Support

Telefon 8233 3100 (man-fre 9:00-18:00)

Du kan også bestille en opringning eller chatte direkte med en supportmedarbejder. Se mere her


Microsoft i Danmark
Kanalvej 7

2800 Kongens Lyngby
Telefon 4489 0100 (man-tors 7:30-17:00, fre 7:30-16:30)


Tidens Tech – Microsoft Danmarks Podcast

Microsoft Danmark Events

Microsoft Danmark Events

Microsofts danske datacenterregion

Microsofts danske datacenterregion