Marianne Dahl Steensen er ny administrerende direktør i Microsoft Danmark

_66A4789_1

 

Marianne Dahl Steensen er pr. 1. juli udnævnt til administrerende direktør i Microsoft Danmark. Marianne har senest været privatdirektør i Codan Forsikring og har tidligere bl.a. været vicedirektør i TDC. Hun afløser Niels Soelberg, der som planlagt forlader virksomheden efter 14 år.

Marianne Dahl Steensen tiltræder i dag stillingen som administrerende direktør i Microsoft Danmark. Marianne har senest været privatdirektør i Codan Forsikring og inden da arbejdede hun for TDC, bl.a. som forretningsudviklingschef og vicedirektør i TDC’s nordiske erhvervsdivision. Karrieren har også budt på en stilling som forretningsudviklingskonsulent for Accenture og flere bestyrelsesposter.

”Jeg glæder mig først og fremmest meget til at komme i gang og møde mine nye kollegaer. Microsoft går igennem den største forretnings- og organisationsændring i virksomhedens historie, og det er meget spændende at skulle være en del af. Microsofts vision er at sætte alle mennesker i stand til at opnå mere, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil sammen med medarbejderne og vores partnere, så vi kan virkeliggøre denne vision over for vores kunder – organisationer såvel som forbrugere,” siger Marianne og fortsætter:

”Alle virksomheder er i dag teknologivirksomheder, og hele brancher bliver udfordret og gentænkt af nye teknologibaserede aktører. Den offentlige sektor skal levere mere service for færre midler – og teknologien er central for at løse den udfordring. På samme måde er teknologien central blandt mange forbrugere, der skal have en hverdag til at hænge sammen, og som vil dele gode stunder med venner og familie. Microsoft er i krydsfeltet af denne udvikling, og vi skal hjælpe vores kunder og partnere med at omdanne vores innovation og teknologi til værdi, produktivitet og udvikling i Danmark.”

Tidligere administrerende direktør, Niels Soelberg, forlader som planlagt virksomheden efter 14 år for at forfølge en bestyrelseskarriere i Danmark og internationalt.

Kort CV for Marianne Dahl Steensen

2011-2014: Country Director, Codan Forsikring A/S

2004-2011: Senior Vice President, TDC A/S

1999-2004: Management konsulent, Accenture

For yderligere information, kontakt
Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør, Microsoft Danmark
Telefon: 51 57 80 84, e-mail: [email protected]

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

 

Måske også noget for dig