Microsoft foretager kæmpesatsning i udviklingen af kvantecomputere

Microsoft's Todd Holmdahl photographed November 14, 2016. (Photography by Scott Eklund/Red Box Pictures)

Microsoft afsætter betydelige ressourcer til at fokusere udviklingen inden for kvantecomputere og ansætter topforsker fra Danmark, der skal være med til at drive udviklingen.

En kvantecomputer kan arbejde med ’qubits’ eller ’kvantebits’, der både kan bestå af nuller og ettaller, modsat en almindelige computer, som kun kan arbejde med enten nuller eller ettaller. Det gør en kvantecomputer i stand til at foretage meget mere komplicerede beregninger – en teknologiske udvikling, der repræsenterer en milepæl i evolutionen af supercomputere.

På Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet har man i en årrække forsket i netop kvanteteknologi på Center of Quantum Devices, også kaldet QDev – et forskerinitiativ, som Microsoft også har været engageret i. Efter mange års videnskabeligt samarbejde er tiden nu moden til at gøre forskning til virkelighed og udvikle en kvantecomputer, der skal løse komplicerede udfordringer uden for laboratoriet. Microsoft etablerer derfor en ny enhed med ledende forskere fra hele verden – én af dem er Charles M. Marcus fra Niels Bohr Instituttets QDev.

Kvanteteam i verdensklasse
Under ledelse af Microsofts Todd Holmdahl, der tidligere har omsat visionære planer til ”rigtige” produkter som Xbox og HoloLens, bliver den nye enheds mission at kombinere videnskabens resultater med ingeniørernes verden. Ud over ansættelsen af Charles M. Marcus, hyrer Microsoft også hollænderen Leo Kouwenhoven fra Delft University of Technology – begge forskere, der er internationalt ledende inden for udviklingen af kvantecomputere. Forskerne vil bevare deres akademiske titler, samtidig med at de vil indgå i Microsofts nye kvanteteam. Dertil kommer to andre førende forskere Matthias Troyer fra ETH i Zürich og David Reilly fra The University of Sydney, som også snart bliver en del af holdet.

Det er lidt af en tilfældighed, at Charles M. Marcus og Microsoft overhovedet har etableret et samarbejde. For nogle år siden sad Marcus tilfældigvis ved siden af matematikeren Michael Freedman og mødet med Freedman fik ham til at indse, at udviklingen af en kvanteøkonomi aldrig ville blive realiseret, medmindre videnskabsfolk, ingeniører, teknikere og programmører begyndte at samarbejde.

Formålet med etableringen af det nye kvanteteam er dermed heller ikke at skabe en ’qubit’ forbeholdt forskermiljøer. Derimod er formålet at udvikle et værktøj, som forskere uden akademisk baggrund i kvanteteknologi kan anvende til at løse nogle af verdens vanskeligste problemer, ligesom ambitionen er at bidrage til en egentlig ’kvante-økonomi’, der formodes at revolutionere hele industrier som eksempelvis medicinalbranchen.

2

Byggestenene i en kvantecomputer
En af de største udfordringer ved at bygge en velfungerende kvantecomputer er at håndtere de sarte qubits. Et kvantesystem kan kun forblive i en kvantetilstand, når det ikke bliver forstyrret, så kvantecomputere er bygget til at være i utroligt kolde, unikke miljøer. Teamet mener, at ’topologiske qubits’ er bedre i stand til at modstå udfordringer såsom varme eller elektrisk støj, hvilket gør dem i stand til at forblive i en kvantetilstand i længere tid. Det gør dem meget mere praktisk anvendelige og effektive.  Udover at bygge selve hardwaren til en kvantecomputer, arbejder teamet også på at skabe den software, som kan køre den. Hele idéen med at udvikle en kvantecomputer til et større marked er, at muliggøre løsningen af nogle af verdens udfordringer – udfordringer, som er uløselige på en klassisk computer. Det gælder både udfordringer inden for kvantefysikken, men også forskning i mørkt stof og andre grundlæggende spørgsmål om vores forståelse for selve universet.


Læs mere om Microsofts nye satsning på kvantecomputere her.

Måske også noget for dig