Mærsk satser stort på digital transformation sammen med Microsoft

Den globale transport- og logistikgigant Mærsk annoncerede i dag, at virksomheden går sammen med Microsoft Corporation i en strategisk indsats, der skal revolutionere supply chain og den globale handel. Med digitale initiativer som connected vessels til en nytænkning af transportøkonomien satser Mærsk på Microsoft, som skal bidrage til at skabe vækst og sikre kraften bag den globale logistikindsats.

Aftalen betyder, at;

  • Microsoft er valgt som den foretrukne cloud-partner for Mærsks digitale transformationsrejse, som skal understøtte kerneaktiviteter som carrier performance, equipment utilization og supplier performance.
  • Microsoft Azure bliver den digitale platform, der skal understøtte Mærsks app store og bidrage til innovation af forretningsmodellen.
  • Microsofts intelligente cloud vil blive brugt til at forbedre den operationelle drift, øge indsigten i og forudsigeligheden af forsyningskæderne samt sikre en forbedring af den service, Mærsk yder til millioner af kunder verden over.

Samlet set forventer Mærsk, at brugen af data vil betyde årlige besparelser i tocifrede millionbeløb i dollars. ”Vores mål er at forenkle og forbedre gennemsigtigheden af forsyningskæderne ved at udbyde en gnidningsfri og digital end-to-end oplevelse for vores kunder,” siger Ibrahim Gokcen, Chief Digital Officer i Mærsk. ”Microsoft Azure er en hjørnesten i vores digitale strategi og udgør en fælles platform, der benyttes af alle vores transport- og logistikafdelinger. I Azure skaber vi også et marked for apps og digitale produkter, der kan forbedre den operationelle drift og føre til bedre forretningsbeslutninger.”

”Microsoft Azure er en hjørnesten i vores digitale strategi og udgør en fælles platform, der benyttes af alle vores transport- og logistikafdelinger,” Ibrahim Gokcen, Chief Digital Officer i Mærsk.

Mærsk er den største transport- og logistikvirksomhed i verden med kontorer i 130 lande og en flåde på flere end 1.000 fartøjer. Koncernens containerforretning, Maersk Line, sejler ad alle større handelsruter og transporterer flere end 17 millioner containere hvert år. Terminal-delen af forretningen, APM Terminals, opererer i flere end 70 havne verden over. Produktionsforsinkelser, dårligt vejr, flaskehalse i terminalerne og andre uforudsete hændelser skaber jævnligt udfordringer for de globale forsyningskæder. Evnen til at forudsige dem og træffe hurtige beslutninger, der kan håndtere udfordringerne, er derfor afgørende, når der er millioner af dollars på spil og uforudsete begivenheder kan påvirke forsendelser og produktiviteten.

Maersk Line Connected Vessel: 30 TB data overføres af Maersk Line-flåden over satellitforbindelse hver måned.

Mærsk har store planer for at introducere digitale løsninger, der kan revolutionere måden, hvorpå de styrer deres aktiviteter. Nogle løsninger er allerede på vej. I dag er samtlige skibe forbundet med kysten via GPS og satellitkommunikation. Ved at bruge data fra flowmålere, kontrol- og alarmsystemer, sensorer og tidsstempler kan Mærsk analysere og forbedre brændstofeffektivteten, forkorte opholdet i havnene og optimere forbindelserne. Hos Mærsk Line har man også anvendt data til at mindske udslip fra forureningskilder per transporteret container med 42 procent fra 2007 til 2016.

Damco, Mærsks forretningsenhed, der beskæftiger sig med supply chain-løsninger, lancerede for nyligt deres nye digitale løsninger, som bygger på Microsoft Azure. Den næste app på tegnebrættet er en app til Customs House Brokerage. Forberedelsen af dokumenter til godkendelse af gods er nemlig en stadig vigtigere del af forsyningskæden. Damcos løsning giver kunderne en enestående indsigt og muligheden for at få godkendt varer, også dem der afviger fra normen. App’en kombinerer big data fra både interne og eksterne kilder, hvilket forbedrer analysemulighederne i forhold til exception management og forudsigelser. Det hele pakkes ind i en stærk brugeroplevelse, der sætter nye standarder i industrien.

Data er en nøgleressource i supply chain management. Det gælder alt fra forudsigelser og planlægning til sporing af leverancer. Den enorme mængde data, som Mærsk genererer, er en kæmpe mulighed, og den er nærmest uudnyttet. Ved hjælp af Microsofts cloud kan Mærsk skrue op for anvendelsen af dataindsigt, som kan kvalificere taktiske og strategiske beslutningsprocesser og optimere driften. Det vil sikre den operationelle effektivitet og være med til at skabe nye forretningsstrategier og indtægtsstrømme.

”Mærsks fremtid er ganske interessant. Det er en virksomhed, der er helt fremme i udviklingen, og på den måde transformeres det massive logistiknetværk for at skabe mere værdi for kunderne,” Judson Althoff, Executive Vice President, Worldwide Commercial Business, Microsoft.

”Mærsks fremtid er ganske interessant. Det er en virksomhed, der er helt fremme i udviklingen, og på den måde transformeres det massive logistiknetværk for at skabe mere værdi for kunderne,” siger Judson Althoff, Executive Vice President, Worldwide Commercial Business, Microsoft. ”Vi er utroligt beærede over, at Mærsk har valgt Microsoft som foretrukken Cloud-partner til deres mest afgørende systemer og applikationer.”

Ved at bruge Microsoft teknologi og avancerede analyseværktøjer, vil Mærsk integrere containerlogistikken på tværs af værdikæden for at sikre pålidelige og effektive services ved at øge effektiviteten. Gennem øget indsigt, nye produkter og nye services vil Mærsk øge forudsigeligheden af kundernes forsyningskæder og på den måde udvikle cost leadership, forbedre kundeoplevelsen og innovationen af forretningsmodellen. Mærsk udvikler desuden en digital platform (app store), som skal forvandle operationelle og kommercielle data til softwareløsninger med avanceret analyseindsigt til transport- og logistikdivisionen og selskabets kunder.

”På længere sigt vil Mærsks fartøjer, containere og andre enheder generere terabytes af data om drift og aktiviteter i real-time,” Ibrahim Gokcen, Chief Digital Officer i Mærsk.

”På længere sigt vil Mærsks fartøjer, containere og andre enheder generere terabytes af data om drift og aktiviteter i real-time. På den måde vil maskiner og mennesker tale med hinanden, og dermed kan vi lære ting om vores egne aktiviteter og kunder, vi end ikke kan forestille os i dag – og det hele vil være tilgængeligt som produkter, der kan downloades,” siger Ibrahim Gokcen.

Annonceringen af det nye samarbejde er fundet sted til Microsofts Digital Difference-event i New York City. Yderligere nyheder og historier kan findes på www.microsoft.com/digitaldifference, og samtalen om det nye samarbejde kan følges på sociale medier på hashtagget #DigitalDifference.

Om Mærsk
A.P. Møller – Mærsk er en integreret transport- og logistikvirksomhed med adskillige brands, og er den globale leder inden for containershipping og havneoperationer. Med den selvstændige energidivision beskæftiger Mærsk omkring 88.000 ansatte i 130 lande.

Transport & Logistics består af Maersk Line, APM Terminals, Damco, Svitser og Maersk Container Industry. Missionen er at styrke og facilitere globale forsyningskæder og sikre kundernes mulighed for at handle globalt.

Om Damco
Damco er i front med udviklingen af innovative forsyningskæder. Damco kobler et globalt netværk og en dyb ekspertise med nyskabende digitale løsninger, der sikrer kunderne en plads på første række i udviklingen. Damcos vision er at forbinde og forsimple forsyningskæder på tværs af kloden.

Damco består af eksperter inden for komplekse markeder præget af hastig udvikling som mode, retail og teknologi. Med tilstedeværelse i over 100 lande og flere end 11.000 ansatte på verdensplan kombinerer Damco global rækkevidde med dyb, lokal forståelse. I 2016 ramte Damco en omsætning på 2,5 milliarder USD, og virksomheden håndterede 659.000 enheder oceangods på 20 fod eller mere. Desuden håndterede Damco samme år 190.000 ton luftgods.

Damco er stolt af at være en del af A.P. Møller – Mærsk.

Om Microsoft
Microsoft (Nasdaq ”MSFT” @Microsoft) er den førende platforms- og produktivitetsvirksomhed i en verden, hvor mobilitet og cloudteknologi er nøgleelementer i den teknologiske udvikling. Missionen er at give alle mennesker og organisationer muligheden for at opnå mere.

For yderligere pressekontakt

Microsoft Media Relations, WE Communications for Microsoft, +1 425 638-7777, [email protected]

Mærsk: Katherine Mosquera, Regional Communications Manager, +1 973 514-5160, [email protected]

Mærsk: Mikkel Elbek Linnet, Press Officer, +45 3363 8515, [email protected]

Damco: Anita de Werd, [email protected]

Note til redaktører: For mere information, nyheder og perspektiv fra Microsoft besøg venligst Microsoft News Center på http://news.microsoft.com. Links, telefonnumre og titler var korrekte, da dette blev publiceret, men kan have ændret sig siden. For yderligere oplysninger kan journalister og kommentatorer kontakte Microsofts Rapid Response Team eller andre relevante kontakter, der kan findes på https://news.microsoft.com/microsoft-public-relations-contacts.

Billedbeskrivelser:

  • Billede 1: Ibrahim Gokcen, Chief Digital Officer, Mærsk; Judson Althoff, Executive Vice President, Worldwide Commercial Business, Microsoft
  • Billede 2: Mærsk Line Connected Vessel: 30 TB data overføres af Mærsk Line-flåden over satellitforbindelse hver måned.

 

Måske også noget for dig