Windows 10 Fall Creators Update kommer til oktober

 

Microsoft frigiver den 17. oktober den nyeste opdatering til Windows 10, som giver brugerne nye kreative værktøjer ved hånden og øger sikkerheden i styresystemet.

Windows 10 Fall Creators Update er en gratis opdatering til alle Windows 10-brugere, og én af de største nyheder er Windows Mixed Reality. Gennem Windows 10 og de nye Mixed Reality-headsets udviklet af Lenovo, Acer, HP, Dell og Asus bliver det muligt at prøve kræfter med holografisk computing hjemmefra dagligstuen.
Her følger en oversigt over de vigtigste nyheder i Windows 10 Fall Creators Update.

Windows Mixed Reality
Alle Windows 10-brugere får nu mulighed for spændende Mixed Reality-oplevelser med introduktionen af Windows Mixed Reality. Integrationen af den fysiske og digitale verden bliver en fast del af Windows-platformen fremover, og i samarbejde med Acer, ASUS, Dell, HP og Lenovo kan den nye feature opleves gennem en række af nye headsets.

Windows Mixed Reality kan også benyttes uden headset gennem Mixed Reality Viewer, hvor du fra din pc kan se og arbejde med 3D-objekter i det nye Paint 3D.

Læs mere om Windows Mixed Reality her.

Tegn ved hjælp af kunstig intelligens
Nye forbedringer til Windows Inking giver dig nu mulighed for at skrive direkte i PDF-filer. Det gør det nemmere og hurtigere at kommentere og dele filer med andre. Derudover benytter featuren Smart Ink kunstig intelligens til at hjælpe dig med fx at tegne og samle forskellige streger i et strømlinet udtryk.

Nye sikkerhedsopdateringer
Fall Creators Update bringer også sikkerhedsforbedringer til Windows 10. Ved hjælp af cloud intelligence beskytter Windows Defender nu endnu bedre mod ransomware, og Windows 10 S, der blev introduceret i maj sidste år, er designet specielt med henblik på både enkelthed og sikkerhed.

Eye Control til synshæmmede med ALS
Gennem den nye feature Eye Control bliver Windows 10 lettere at anvende og mere tilgængelig for synshæmmede med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), som er en progressiv neurodegenerativ sygdom, der påvirker hjernens evne til at kontrollere kroppens muskler.

Eye Control implementerer øjensporingsteknologi, som lader brugerne skrive og betjene en mus ved hjælp af deres øjne. Læs mere om projektet ved at klikke her alle de nyeste features til Windows Fall Creators update ved at klikke her.

 

Måske også noget for dig