HAWTHORNE, Nevada – I den bagende middagssol i Nevadas ørken, kører en hvid Jeep Wrangler ned ad en øde grusvej, kun omgivet af sand. I farten får de to forskere fra Microsoft’s forskningshold, Jim Piavis og Rick Rogahn, øje på et svævefly der glider hen over den åbne blå himmel.
Det sorte, hvide og røde svævefly snor sig vildt og ujævnt, men gradvist begynder flyet at lave brede cirkler. En høg dukker pludseligt op, og følger det samme cirkulære mønster.
“Vi har vist en ven med os deroppe. Det er et godt tegn.” siger Piavis, der leder missionen. Svæveflyet har fanget termik, eller en usynlig luftsøjle, som får den til at stige til vejrs på grund af varmen.
Fuglene gør det helt naturligt
For en maskine kræver det et komplekst sæt af algoritmer som er i stand til at identificere faktorer, såsom lufttemperatur og vindretning, samt områder hvor det ikke er tilladt at flyve. Således må systemet anvende andre former for kunstig intelligens for at indsamle den information, og dermed kunne foudsige, i realtid, hvor den eventuelt kan fange den næste luftstrøm.
“Fugle gør det problemfrit, og det eneste de gør, er at udnytte naturen. De gør det endda med en hjerne på størrelse med en peanut,” siger Ashish Kapoor, ledende forsker hos Microsoft.
Alt taget i betragtning, så er det meget mere komplekst end de fleste andre former for kunstig intelligens, vi anvender i dag, såsom at genkende et ansigt på et billede eller ord i en samtale. Kapoor forklarer, at det er en af de få former for kunstig intelligens, som ikke blot forudsiger, men rent faktisk også agerer, baseret på disse forudsigelser. Det er fortsat en igangværende proces, men ifølge Kapoor, kan svæveflyet på sigt blive anvendt i adskillige praktiske opgaver, såsom overvågning af høst eller at sørge for internetservice, de steder hvor der ikke er tilgængelig forbindelse.
“I sidste ende, så kan svæveflyet endda anvende sol- eller vindkraft til at indsamle energi, og teoretisk set gøre det muligt at forblive i luften uendeligt”, fortæller holdet.
Kunstig intelligens i den virkelige verden
Det selvstyrede svævefly er enormt brugbart. Andrey Kolobov, forsker for Microsoft og ansvarlig for projektet, forklarer at de forventer, at arbejdet vil have indflydelse på mange andre sofistikerede systemer, som beror på kunstig intelligens, og som vil operere i virkelige, utilregnelige miljøer.
For at folk kan stole på kunstig intelligens, til at hjælpe dem med at køre biler, holde deres hjem sikre eller administrere deres travle hverdag, skal disse systemer pålideligt kunne træffe komplekse beslutninger på stedet baseret på variabler, som trafik, støj, vejrforhold og endda menneskelige følelser.
“Kunstig intelligens i den virkelige verden, har utrolig lidt plads til fejl, ligesom vores svævefly” forklarer Kolobov.
Virkelighedstesten
For at kunne udvikle algoritmerne, kræver det flere måneders arbejde på kontoret hos Microsoft i Washington.
I takt med, at vejret bliver varmere og termikken bliver bedre, kan holdet udføre testflyvninger på en gård i nærheden af virksomhedens hovedkvarter. Det var dog ikke før de ankom til den lille flyveplads i Hawthorne i Nevada, i midten af august, at de endelig fik mulighed for at opleve, hvordan teorien udspiller sig i den virkelige verden.
Den dag de fik øje på høgen, havde holdet opholdt sig i fire dage på grusvejen, hvor de kæmpede med støv og den bagende sol, imens de opsatte svæveflyet adskillige gange.
Ud over at opfange luftstrømme, skal systemet planlægge sine handlinger for at undgå visse forhindringer, der ikke kunne forudsiges fra kontoret, såsom nærliggende bjerge og en stor sø. Dette giver mulighed for at kunne teste systemet.
“Det er derfor virkeligheden er så forskellig fra simulering,” forklarer Kolobov. ”Det er derfor, vi er kommet. Vi er kommet for at lære, og det er ikke nødvendigvis de udfordringer, vi havde forberedt hjemmefra.
’Algoritmen klarer sig bedre end mig’
Det er sent en fredag aften, da holdet samles ved den lille luthavn, Hawthorne, til en sidste debriefing. Omkring en time tidligere, under holdets sidste flyvning på turen, havde algoritmen udført præcis, hvad de havde forventet, nemlig at kunne sende svæveflyet gennem luften – inden battereiet uforventet løb tør, og svæveflyet susede direkte mod jorden. Rogahn, hvis opgave det er at agere pilot, var dog i stand til at genvinde kontrollen i sidste øjeblik , og dermed forhindre et styrt.
“Vi er nået til et punkt, hvor flyet faktisk klarer sig bedre end mig,” siger han. ”Algoritmen klarer sig bedre end mig som pilot.”
