Ny algoritme hjælper Røde Kors med at redde liv

Trods alle de lægevidenskabelige fremskridt og vores stadigt mere forbundne verden er spredning af livstruede sygdomme, og information som kunne standse en forværring, er ikke tilgængelig i udviklingslandene.

Frigivelse af data til gavn for videnskaben og lægekunsten er en af de helt store resterende teknologiske udfordringer. Da en koleraepidemi fx brød ud i Sierra Leone i 2012, betød den papirbaserede dataindsamlingsproces i området, at informationsudveksling og tendensanalyser var langsomme og upræcise. Med en teknologi, som allerede hjælper os med at udføre mirakler på så mange områder, hvordan kan vi så bryde ind i eksisterende protokoller, så vi sikrer os, at muligheden for at redde liv aldrig begrænses af manglende adgang til data?


 

Anine Kongelf, som er koordinator for katastrofestyringsenheden i Røde Kors i Norge, forklarer: “Vi ved, at det er nemt at indsamle data under en epidemi. Det svære er at bygge et system, som gør oplysningerne brugbare og handlingsrettede. Vi har kigget på at få udviklet proprietærer løsninger, men det har som regel været for dyrt i det globale omfang, vi har brug for.”

Røde Kors har altid nydt godt af den generøse frivillige støtte fra 17 millioner mennesker over hele verden, men organisationen har aldrig før forsøgt at udnytte de frivilliges tekniske ekspertise i forhold til at håndtere dens teknologiske behov. “Vi har spurgt os selv, hvordan vi kunne bruge de evner og den kompetence og i sidste ende gøre brug af vores frivillige til at udvikle ny teknologi,” tilføjer hun.

Anine Kongelf, koordinator for katastrofestyringsenheden i Røde Kors, Norge

Løsningen kom i form af en såkaldt Codeathon, hvor medarbejdere og frivillige fra norske teknologivirksomheder mødtes i Røde Kors’ hovedkvarter i Oslo en regnvejrsdag sidst i september. En af dem var Bjørn Fossan Rasmussen, en 36-årig seniorudvikler fra Tradesolution AS. “Jeg har doneret penge til Røde Kors, men aldrig min ekspertise. Her så jeg en mulighed for at bidrage med noget fra mit fag for første gang,” forklarer han.

Eva Turk, seniorforsker ved DNV GL, der arbejder med kvalitetssikring og risikostyring, hørte om Codeathon-idéen på de sociale medier og tøvede ikke med at melde sig under fanerne. “Når jeg tænker på digital omstilling, tænker jeg på, hvordan vi kan lave ting, der virkelig er brug for. Det her var første gang, jeg befandt mig inden for nogle rammer, hvor jeg kunne se at formålet var at gøre verden bedre,” siger hun. Inden for sit arbejde i sundhedssystemet har Eva selv set, hvordan samarbejde kan gøre en forskel. “Jeg lærte især meget af at se, hvor mange spørgsmål, der skal stilles, før man reelt kan begynde at arbejde på en løsning. Det vigtigste spørgsmål var: ”Hvordan sætter vi os i feltarbejdernes sted.”

“Når jeg tænker på digital omstilling, tænker jeg på, hvordan vi kan lave ting, der virkelig er brug for. Det her var første gang, jeg befandt mig inden for nogle rammer, hvor jeg kunne se at formålet var at gøre verden bedre,” Eva Turk, seniorforsker ved DNV GL

Her kommer Thomas Lahnthaler ind i billedet. Han er leder af Røde Kors’ katastrofeberedskab i Bangladesh og åbnede dag 2 af den store Codeathon – om end på afstand. Hans budskab var ikke til at tage fejl af: Mobiltelefoner har begrænsninger, og driftsikkert internet findes ikke i nærområderne; det er de hårde realiteter, som ofte bliver overset. Med SMS-teknologi kan Røde Kors mindske det digitale skel. Konfigurerede beskeder i form af talkoder betyder, at frivillige feltarbejdere, som ikke kan læse eller skrive, nemt kan indberette formodede sygdomstilfælde til andre. Teamet så en mulighed for at anvende teknologi til analyseformål, og med de indsamlede oplysninger oprette et alarm- og automatisk tilbagemeldingssystem inden for lokalsamfundet.

Einar Ingebrigtsen, ledende teknisk konsulent hos Microsoft, foreslog en utrolig løsning: Open source-udvikling. I tiden op til Codeathon’en talte Einar med Richard Campbell, regionsdirektør i Microsoft og Most Valued Professional (MVP), der i december 2012 grundlagde Den Humanitære Værktøjskasse  – en organisation, hvor udviklere over hele verden kan donere kompetencer til nødhjælpsorganisationer gennem udvikling af open source-software. Mens Community Based Surveillance ikke er en del af værktøjskassen, gav tidligere ‘use cases’ dem tillid til, at open source kunne være løsningen.

Einar Ingebrigtsen, ledende teknisk konsulent hos Microsoft

Sammen satte Røde Kors, en række udviklere og frivillige sig for at bygge en ny algoritme til at indsamle kodede SMS-beskeder fra frivillige under kriser, så de kunne maksimere informationsstrømmen. Og teamet gør fremskridt. Et skalerbart globalt SMS-system blev udviklet af et af medlemmerne af projektteamet, Kristian Ravndal, som til daglig arbejder med at bygge SMS-systemer til forretningsscenarier. Denne infrastruktur bliver en del af den første udrulning, som vil føre tekstbeskederne ind i skyen.

Ved at flytte data op i skyen kan alle til enhver tid få adgang til dem. Det kan potentielt være med til at redde tusindvis af liv, næste gang en epidemi truer med at sprede sig. Teamet har nu defineret det mest nødvendige for at udvikle en tidlig prototype (også kaldet ‘Minimum Viable Product’ på udviklersprog), som de planlægger at lancere i starten af 2018. Gennem samarbejde og teknologi gør organisationens frivilligbase store fremskridt inden for håndteringen af sygdomsepidemier.

Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan bidrage til Røde Kors med teknisk kunnen, så gå ind på https://github.com/IFRCGo/cbs og bliv en del af dette.

Måske også noget for dig