Hvem ved hvad? Danskerne har ikke styr på deres data

GDPR eller ej: Seks ud af ti danskerne har intet overblik over, hvordan deres egne data bliver indsamlet og brugt, viser en ny undersøgelse fra Microsoft.

Personligt målrettede reklamer, musikforslag på Spotify, lange samtykkeerklæringer på sociale medier og gps-tracking på telefonen: Det er efterhånden svært at overse, at der bliver indsamlet store mængder data om vores adfærd og interesser på nettet hver eneste dag.

For at gøre dataindsamlingen lidt mere overskuelig for den enkelte borger, trådte den nye databeskyttelsesforordning, GDPR, for nylig i kraft. Og i slutningen af maj fyldte virksomheder på stribe danskernes indbakker med opdaterede persondatapolitikker og information om, hvilke oplysninger de opbevarer om os og hvorfor.

Noget tyder imidlertid på, at det ikke har givet danskerne bedre overblik over, hvem der har deres data. I en ny undersøgelse foretaget af Microsoft svarer 48 procent af danskerne, at de kun i lav eller meget lav grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt, mens 12 procent slet intet overblik har. Kun 6 procent svarer, at de i høj grad eller meget høj grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt.

Umuligt at gennemskue for forbrugerne

Selvom de fleste virksomheder har lagt mange kræfter i implementeringen af GDPR, er der ifølge Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft Danmark, ikke noget at sige til, at det stadig kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue, hvem der har deres data:

”Mange virksomheder har arbejdet hårdt på at blive klar til GDPR, og mange er lykkedes med at formidle fakta på en relevant og overskuelig måde. Men der er også mange, som går med livrem og seler og har hevet det store juridiske arsenal frem. Her bliver det altså svært for en helt almindelig borger at gennemskue, hvad der er op og ned,” fortæller Ole Kjeldsen.

Hos Microsoft arbejder man med seks etiske principper, som agerer pejlemærker for måden, man arbejder med intelligent teknologi, dataindsamling og databehandling. De seks principper er retfærdighed, pålidelighed, privatliv og sikkerhed, inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed.

”Det er naturligvis helt afgørende, at virksomheder lever op til lovgivningen. Men der bør også være et etisk kodeks for, hvordan vi arbejder med og taler om den teknologiske udvikling. Udviklingen går stærkt lige nu, men det er de færreste, som kan gennemskue konsekvenserne. Derfor bliver vi nødt til at sikre, at det etiske fundament er på plads,” siger Ole Kjeldsen.

Danmark blandt lande med færrest cyberangreb på globalt plan

Både private virksomheder og offentlige institutioner ligger inde med mange data om privatpersoner. Og selvom Microsofts sikkerhedsundersøgelse ’Microsoft Security Intelligence Report’ fra marts 2018 viser, at Danmark er blandt de lande, som oplever færrest cyberangreb på globalt plan, synliggør rapporten også et behov for, at forbrugere, virksomheder og offentlige organisationer fortsat holder sig på tæerne, når det kommer til opbevaring og håndtering af data. Det skyldes, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden – og dermed også et af de potentielt mest udsatte lande.

Selvom Danmark altså generelt ligger lavt på ranglisten over angrebne lande, så oplever vi flere phising-angreb end gennemsnittet. Rapporten viser blandt andet, at der i perioden februar 2017 til januar 2018 blev opsporet 1029 botnet-relaterede IP-adresser blandt danske computere og 8,34 phising-sites per 1000 brugere. På verdensplan er gennemsnittet for phishingsites 5,85 per 1000 brugere.

Find flere informationer i Microsofts Security Intelligence Report på www.microsoft.com/en-us/security/intelligence-report

Om undersøgelsen

Radius har på vegne af Microsoft gennemført en befolkningsundersøgelse af danskernes holdninger til kunstig intelligens.

Analysen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Userneeds panel i perioden den 21. juni – 27. juni 2018. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Tabelrapporten præsenterer de simple svarfordelinger med kryds på køn, alder, landsdele, om man har hjemmeboende børn, og hvor meget man ved om kunstig intelligens.

Kontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt Oliver Gunner, pressechef hos Microsoft Danmark på [email protected] eller tlf. +45 28 56 23 22.

Måske også noget for dig