Europas stålindustri forbedrer kvalitet og levetid med kunstig intelligens

Du har lige brugt tusindvis af kroner på et helt nyt køleskab. Det er en større investering, og det har krævet mange søgninger at finde frem til det helt rigtige produkt til den helt rigtige pris. Og så, allerede efter nogle få uger, knækker dørens stålhængsler.

Du kan spørge enhver producent, og de vil alle være enige om, at risikoen for en massetilbagekaldelse er deres største mareridt.

Den europæiske forbrugerbeskyttelseslovgivning er fortsat en af de mest strikse i verden, og formentlig har ingen producenter mere at miste end dem i stålsektoren. Stål indgår i stort set alt. Materialet giver form og funktion til et uendeligt antal ting i vores dagligdag. Det er hovedmaterialet, der anvendes til bygninger, infrastruktur, transport, udstyr, maskiner og teknologi, som vi bruger hver dag. Det er ganske enkelt umuligt at forestille sig en verden uden stål.

Så nu hvor den europæiske stålunion – Eurofer – forudsiger en støt stigende vækst i stålforbruget i 2019 og fremover, hvordan kan Europas stålproducenter så holde trit med de høje produktionsniveauer og samtidig garantere eksport af fejlfrit stål?

Risikoen ved råproduktet fjernes

I dag bruger stålindustrien ca. 70 % af alle ildfaste produkter, som er de varmeresistente materialer, der bruges ved metalstøbning. Østrigske RHI Magnesita, der er verdens største producent af ildfaste produkter, eksperimenterer med brugen af kunstig intelligens (AI) og machine learning til kvalitetskontrol og opsporing af defekter i de ca. tre millioner tons ildfaste produkter, som de producerer hvert år.

Picture of fire and owen
Basic Oxygen Furnace (BOF) – smelteovn på arbejde

RHI Magnesita har til opgave at sikre, at alle deres 120.000 ildfaste produkter kan tåle de værst tænkelige forhold, som fx at modstå temperaturer over 1.200 °C. I den forbindelse er RHI Magnesita i gang med at implementere infrarøde kameraer til overvågning af overfladen på metalbeholdere for at forstå sammenhængen mellem varmeprofil og det ildfaste materiales egenskaber. Kameraerne tager løbende billeder, som derefter bearbejdes af algoritmer baseret på machine learning. Ved at bruge denne teknologi vil RHI Magnesita både kunne øge nøjagtigheden af deres defektopsporing og levere en præcis forudsigelse af deres produkters levetid.

“[…]. Ved at bruge AI kan vi overvåge, fortolke og forudsige, hvornår det er sandsynligt, at vores ildfaste materialer vil blive slidt ned, og dermed udnytte deres maksimale levetid. Ud fra denne indsigt kan vi proaktivt advare vores kunder om, hvornår beholderne skal udskiftes, eller om der skal foretages konkrete handlinger for at forlænge levetiden.” siger Gregor Lammer, Senior projektleder for digitalteknologi, RHI Magnesita

Gregor Lammer fortsætter:

“Derudover hjælper AI os med at lære mere om vores kunders arbejdsmiljø, så vi kan ændre vores produkter og tilpasse dem til deres specifikke behov. Ved at skabe en ‘digital twin’ på Microsoft Azure kan vi udvikle og teste mellem seks og syv forskellige udgaver af vores produkter, før vi sender de bedst egnede versioner afsted til kunden. Det er en fantastisk værdiforøgelse og giver os en reel konkurrencefordel.”

Den mindste ridse spottes

Selvom vi er i, hvad nogen betegner som den fjerde industrielle revolution, gør mange traditionelle producenter brug af processer, der er mere end 100 år gamle. Europas næststørste stålproducent, Tata Steel, tog nye koncepter og teknologier til sig, så som IoT og kunstig intelligens, for at opnå væsentlige fordele og forbedringer i produktionen og af kvaliteten fra deres stålværker.

Workers looking at steel Eksperter observerer en stålproduktionsproces på et Tata Steel anlæg

Tata Steel, der har hovedkvarter i Holland, registrerer mere end 400.000 procesegenskaber i løbet af produktionsprocessen på et stålværk. For at forebygge defekter udviklede virksomheden et system, der genererer tidlige advarsler og forudsiger ustabile forhold. Denne metode er en væsentlig forbedring af den eksisterende model, idet den anvender realtidsdata til at beregne risikoen for ustabilitet i processerne. Tata Steel bruger avancerede algoritmer til at reducere produktionsprocessernes varighed samtidig med at de forøger afkastet.

Efter nogle få uger får du endelig et nyt køleskab. Der følger samtidig en note med fra producenten, der undskylder for defekten og forsikrer dig om, at de nu har skiftet stålleverandører, og at dette derfor ikke vil ske igen.

Faktisk vil de nu give dig en livsvarig garanti – takket være kunstig intelligens.

____

Vil du vide, hvordan avancerede teknologier forstætter med at forandre produktionsindustrien, så læs mere her.

Tags: , , ,

Måske også noget for dig