Ny undersøgelse: Kunstig intelligens kan blive en aktiv spiller i klimakampen

Image of the Earth

Nye tal fra revisions- og konsulenthuset PwC viser, at brugen af kunstig intelligens i energi-, vand-, landbrugs- og transportsektoren kan reducere udledningen af drivhusgasser på verdensplan med 4 procent frem mod 2030. Samtidig kan kunstig intelligens på verdensplan forbedre GDP med 4,4% og skabe 38 millioner nye job.

Kunstig intelligens kan blive en aktiv spiller i klimakampen. Det fastlår en ny undersøgelse udarbejdet af PwC, der peger på, at udledningen af drivhusgasser kan reduceres med op til 4 procent frem mod 2030, hvis energi-, vand-, landbrugs- og transportsektoren i stigende grad benytter sig af teknologien.

Samtidig kan kunstig intelligens skabe op mod 38 millioner nye job på verdensplan i de fire sektorer og forbedre verdensøkonomien med 4,4 % frem mod 2030, viser undersøgelsen.

Microsoft: Teknologi er altafgørende for en bæredygtig fremtid
Sammen med analysen fra PwC annoncerer Microsoft nu nye planer om at styrke virksomhedens bæredygtighedsindsats. Den nye vision indebærer en såkaldt tech-first tilgang til Microsofts drift, produkter, investeringer i data science og fokus på at skabe globale bæredygtige mål og initiativer.

”Når det handler om vores miljø og klima, er der mange, der fokuserer på risikoen ved ikke at gøre noget. Men den nye analyse fra PwC viser, at der et kæmpe økonomisk og miljømæssigt potentiale for både samfund og virksomheder ved at kigge udenfor virksomhedernes egne fire vægge. Derfor handler vores nye vision om, hvordan bæredygtighed bliver en endnu mere central del af den teknologi, vi udvikler, og hvordan teknologien kan arbejde for et bæredygtigt samfund. Analysen viser med al tydelighed, at potentialet er enormt”, siger Lucas Joppa, Chief Environmental Office i Microsoft.

Siden 2012 har Microsoft arbejdet CO2-neutralt med afsæt i en intern CO2-afgift, som er udskrevet på tværs af den globale forretning. Den nye indsats er således led i en mangeårig og kontinuerlig indsats i arbejdet med genanvendelige energikilder og forskning i miljøpåvirkninger.

Image of agriculture

Data skal gøres tilgængelig for forskning
Den nye vision følges op af et såkaldt roadmap, som også annonceres i dag, og hvor de konkrete indsatser beskrives. Heri fremgår f.eks. ambitionen om at udvikle bæredygtige datacentre og accelerere forskning og research indenfor klima og miljø, f.eks. ved at lade data og åbne API’er være offentligt tilgængelige. Det sker bl.a. gennem Microsofts AI for Earth-program.

Chief Legal Officer i Microsoft, Brad Smith, siger om baggrunden:

”Omfanget og hastigheden af klimaforandringerne har gjort det helt klart, at vi er nødt til at gøre mere. Og i dag lancerer vi vores bidrag. Vi tager de nødvendige skridt for at bringe orden i vores eget hus og på samme tid tager vi fat på globale bæredygtighedsudfordringer ved at bringe vores stærkeste kort i spil – nemlig vores medarbejdere og vores teknologi.”

Læs hele Brad Smiths blogindlæg om den nye bæredygtighedsvision og de konkrete initiativer her.

Du kan læse executive summary af undersøgelsen her.

_______

For yderligere spørgsmål, kontakt pressechef i Microsoft Danmark, Oliver William Gunner, tlf. 28 56 23 22, [email protected]

Måske også noget for dig