Ignite 2019: Her er de vigtigste nyheder

Image of Satya Nadella on stage

Vi giver dig her et overblik over de vigtigste nye funktioner, der netop nu præsenteres på Microsofts årlige Ignite-konference i Orlando.

Microsoft Ignite 2019 løber af stablen den 4.-8. november 2019 og byder på en række store nyheder – heriblandt nye funktioner i Azure og Microsoft 365.

Her er et overblik over de største nyheder:

  • Azure Synapse Analytics er en ny og brugervenlig tjeneste, der indeholder de kendte værktøjer fra Azure SQL Data Warehouse og nye opgraderinger, som gør det endnu nemmere og mere sikkert at trække indsigter fra forskellige datakilder og Big Data-analysesystemer.
  • Microsoft lancerer et preview af Azure Arc, som giver adgang til Azures funktioner til brugere på andre cloud-platforme og infrastrukturer – heriblandt Amazons og Googles. Microsoft viser desuden et preview på en række store opdateringer til Microsoft Power Automate (som erstatter Microsoft Flow), heriblandt tilføjelsen af robotic proces automation (RPA).
  • For første gang siden lanceringen af Microsoft Teams tilføjes en række nye funktioner i Microsoft 365. De nye funktioner er udviklet til blandt andet at gøre teamwork endnu mere effektivt. En række af de mest innovative tilføjelser er:
      • Plan My Emails i Outlook til iOS Cortana – bruger stemme- og sproggenkendelse til at læse skemaændringer i e-mails højt, så du kan at holde dig opdateret, selv når dine hænder har travlt med andre opgaver.
      • Voice Enhance i Stream – ved hjælp af machine learning kan du identificere og fjerne baggrundsstøj i videoer med et enkelt klik.
      • Team Chat knappen i Outlook – gør det nemt at flytte mailkorrespondancer fra din indbakke til Teams chatten.
  • Microsoft Edge og Microsoft Bing udvides med en række funktioner – blandt andet bringes intranet og internet sammen ved at inkorporere Microsoft Search i Bing. Ligeledes optimeres Bing med nye databeskyttelsesstandarder, og brugeren får nu mulighed for at bevæge sig fra websøgninger direkte ind i Microsoft Office programmer.

Vil du høre, hvad vi ellers løfter sløret for på Ignite? Du kan se CEO, Satya Nadelles keynote fra Orlando her, og du kan læse mere om højdepunkterne fra Ignite 2019 på vores nyhedsside. Her deler vi også over 1.000 sessioner fra konferencen.

_______

Yderligere information
Microsoft Danmark, External Relations, Helle Rosendahl, tlf. 22 40 95 40 eller mail
a-hrose@microsoft.com

Måske også noget for dig