Vores forpligtelse til privatliv og sikkerhed i Microsoft Teams

Oversættelse af officiel blogpost af Jared Spataro, Corporate Vice President for Microsoft 365

Næsten fra den ene dag til den anden er videomøder blevet en stor del af vores hverdag og arbejdsliv. Efter de første par uger har mit team og jeg nu vænnet os til den nye virkelighed, hvor vi ser hinandens hjem med alt, hvad det indebærer af kæledyr og andre familiemedlemmer.

Utallige mennesker verden over går nu på arbejde, uddanner sig og holder forbindelsen med kollegaer, venner og familie ved hjælp af teknologi. Fra køkkenbordene til sofaerne i stuerne og hjemmekontorer, der i øjeblikket også fungerer som hjemmeskoler – folk er afhængige af Microsoft Teams for at kunne arbejde og uddanne sig.

For store såvel som små virksomheder er Teams afgørende for at kunne løse væsentlige kerneopgaver. Beredskaber bruger Teams til at kommunikere, når liv afhænger af det. Regeringer tyr til Teams, når medicinsk udstyr skal distribueres. Læger og sygeplejesker bruger Teams til at konsultere patienter og forskere samarbejder via Teams på tværs af kontinenter for at finde en vaccine. Også lærere bruger Teams til at undervise elever på helt nye måder. Vigtige øjeblikke med menneskelig sammenhængskraft, bedrifter og fejring, foregår nu online.

Mennesker har nu mere end nogensinde før brug for at vide, at deres virtuelle samtaler er private og sikre. Hos Microsoft er privatliv og sikkerhed aldrig en eftertanke, men vores primære forpligtelse overfor dig – ikke bare i udfordrende tider, men altid.

Læs her hvordan vi hver dag arbejder på at gøre os fortjent til din tillid med Microsoft Teams:

Vi sørger for privatlivs- og sikkerhedskontroller ved videomøder i Teams

Vi tilbyder en lang række privatlivs- og sikkerhedskontroller, der gør det muligt for dig at styre, hvem der deltager i dine møder, og hvem der har adgang til mødeinformationer. For eksempel kan du bestemme, hvem der – uden for din organisation – kan tilkoble sig dine møder direkte, og hvem der skal vente i ”lobbyen” indtil de bliver lukket ind.

Du kan også fjerne deltagere under mødet, udpege ”værter” og ”deltagere” samt styre, hvilke mødedeltagere, der kan præsentere indhold. Med gæsteadgang kan du tilføje mennesker uden for din organisation, men stadig fastholde kontrol over din data. Vi gør det muligt for dig at styre, hvem der har lov til at opslå og dele indhold – og hvem der ikke har. Og gennem avanceret kunstig intelligens (AI), er det muligt at monitorere, og dermed forebygge, eventuel negativ adfærd såsom mobning og chikane.

Hvis et møde optages bliver alle deltagere gjort opmærksomme på, når optagelsen begynder, og alle online-deltagere har direkte adgang til vores meddelelse om privatliv.

Optagelser er kun tilgængelige for dem som deltog i, eller som var inviteret til, mødet. Desuden opbevares alle optagelser på et sikkert og kontrolleret lagringssted, der er beskyttet af godkendelser og kryptering.

Vi beskytter dit privatliv gennem design

Når du bruger Microsoft Teams, betror du os noget af det mest dyrebare du har – dine data og personlige informationer. Vores tilgang til privatliv hviler på vores forpligtelse til at sikre gennemsigtighed i forhold til indsamling, anvendelse og distribution af dine data. Retten til privatliv er dybt rodfæstet i vores virksomhedsfilosofi, og i hvordan vi bygger vores produkter.

Her er vores privatlivsforpligtelser i forhold til dig:

  • Vi bruger aldrig din data fra Teams til at målrette reklamer til dig.
  • Vi sporer ikke deltageropmærksomhed eller multitasking under Teams-møder.
  • Dine data bliver slettet, når dit abonnement afsluttes eller udløber.
  • Vi går langt for at sikre os, at adgangen til dine data er begrænset, og vi definerer betingelserne nøje i forbindelse regeringsforespørgsler på data.
  • Du kan tilgå dine egne kundedata på hvilket som helst tidspunkt, og med hvilken som helst grund.
  • Vi tilbyder regelmæssige gennemsigtighedsrapporter gennem Transparency Hub, der i detaljer beskriver, hvordan vi har responderet på dataforespørgsler fra tredjeparter.

Vi beskytter din identitet og kontooplysninger

Multifaktor godkendelse (MFA), en funktion som din it-administrator tilkobler, beskytter dit brugernavn og kode ved at bede dig om en anden form for verifikation, der kan bevise din identitet. Denne simple to-trins-verifikation anvendes i mange forbrugerapplikationer i dag, herunder hos banker, og den beskytter dig fra angreb, der udnytter svage eller stjålne koder.

Vi beskytter dine data mod cybersikkerhedstrusler

Microsoft behandler mere en 8 billioner sikkerhedssignaler hver dag og bruger dem proaktivt til at beskytte dig mod sikkerhedstrusler. I Teams krypterer vi den data, der er i bevægelse, og ellers opbevarer vi din data i vores sikre netværk af datacentre samt anvender Secure Real-time Transport Protocol (SRTP) ved video-, lyd- og skrivebordsdeling.

Vi opfylder mere end 90 regulativer og industristandarder

For at overholde alle globale, nationale, regionale og industrispecifikke regler, understøtter Teams mere en 90 standardregulativer og love, herunder HIPAA, GDPR, FedRAMP, SOC, and Family Educational Rights and Privacy Act (FERPA), som sikrer beskyttelse af elever og børn.

For mere information om de funktioner vi har skabt for at kunne opfylde disse forpligtelser, kan du læse vores detaljerede indlæg om privatliv og sikkerhed i Microsoft Teams eller orientere dig i vores Teams produktdokumentation. Og for at lære mere om vores tilgang til sikkerhed, overholdelsesprocedurer og privatliv på tværs af alle vores produkter, herunder Teams, kan du besøge Microsoft Trust Center.

Uanset hvordan du i denne ekstraordinære tid anvender Teams til at holde kontakten med de mennesker, som betyder mest i dit arbejds- og privatliv, så forpligter vi i Microsoft os til hver dag at lære og blive endnu bedre til at sikre, at alle din samtaler forbliver private og i sikkerhed.

Måske også noget for dig