Den mest brugte version af Windows får omfattende opdatering: 2022-opdateringen af Windows 11 er nu tilgængelig

I dag lanceres den første store opdatering til Windows 11 i mere end 190 lande. Opdateringen kommer efter sidste års lancering, som bød på en lang række innovative funktioner og et helt nyt design, der bringer brugeren tættere på det, der betyder noget. Med 2022-opdateringen sikrer Microsoft, at Windows hele tiden udvikler og tilpasser sig til brugerne.

Nedenstående er et dansk uddrag af denne blog.

Af ​​Panos Panay, Executive Vice President & Chief Product Officer, Windows and Devices

De sidste par år har medført varige ændringer i den måde, vi lever, arbejder og lærer på, hvor PC’en nu spiller en vigtigere rolle end nogensinde før i vores daglige liv. Under Covid-19 opstod der af nød onlinemuligheder til møder, aftaler, hverdagsopgaver og underholdning, som bliver ved med at eksistere, fordi det er både bekvemt og effektivt. Vi fik nye vaner, og de sad fast. Grundlæggende kan man sige, at PC’en har forbundet os på flere måder end nogensinde før.

Den hurtige overgang til et mere fleksibelt liv og arbejdsliv øgede desuden sikkerhedstruslerne for enkeltpersoner og virksomheder dramatisk med 921 password-angreb hvert sekund.

Siden lanceringen af Windows 11 sidste år, er det blevet den mest populære version af Windows nogensinde. Samtidig hjælper den i høj grad med at holde dig sikker. Microsoft bruger over 43 billioner sikkerhedssignaler dagligt til at holde sine omfattende sikkerhedsløsninger opdateret, og med en indbygning af Defender Antivirus i styresystemet er sikkerheden i top.

Nu kommer 2022-opdateringen til Windows 11, som blandt andet introducerer ’fokus-’ og ’forstyr ikke’-sessioner, som hjælper dig til at holde fokus på dine opgaver og nye kamera- og lydfunktioner i Teams-opkald, som filtrerer baggrundsstøj fra samt holder dig i fokus, hvis du bevæger dig. Derudover bliver der indbygget Game Pass direkte i Windows 11 gennem Xbox-appen og åbnet op for mere end 20.000 AndroidTM apps og spil til Windows 11-enheder.

Udover alt dette bliver Windows Update nu også CO2-bevidst: Når en enhed er tilsluttet, tændt og forbundet til internettet, og regionale data på CO2 er tilgængelige, vil Windows Update planlægge installationer på bestemte tidspunkter af døgnet, som vil frembringe lavere CO2-udledninger. Derudover har Microsoft foretaget ændringer i standardstrømindstillingen for ’slumre-’ og ’dvaletilstand’, som hjælper med at reducere CO2-udledningen, når PC’en er inaktiv.

Opdateringen bliver tilgængelig i dag. Læs mere om, hvordan du henter den nye opdatering her.

En endnu mere inkluderende og sikker version af Windows

Kompleksitet i teknologi er en barriere for alt for mange mennesker. Windows 11 bragte en følelse af lethed til PC’en med et intuitivt design, og nu bygger Microsoft videre på dette fundament med nye funktioner for at sikre, at det indhold og den information, du har brug for, altid er lige ved hånden. Dette inkluderer opdateringer til startmenuen, hurtigere og mere præcise søgninger, hurtige indstillinger, forbedret dækning af lokale og aktuelle begivenheder i din Widget-tavle samt det, I har efterspurgt allermest: Faner i Stifinder (kommer til oktober).

Ud over at Windows 11 er den mest sikre version af Windows til dato, er styresystemet også det mest inkluderende i sit design. Med den nye opdatering kommer der endnu flere hjælpefunktioner, som med sin lette tilgængelighed er med til at understøtte alle slags mennesker på tværs af udfordringer.

Onlinesikkerhed, databeskyttelse og tryghed bekymrer mange. Windows 11 er den mest sikre version af Windows til dato, og nu introducerer Microsoft en såkaldt Smart App Control, så du trygt kan downloade enhver app, du har brug for uden bekymring.

Læs mere om tilgængeligheden i den nye opdatering af Windows 11 her.

De nye opdateringer giver Windows-brugere muligheden for at være endnu mere produktive    

PC’en har altid hjulpet brugerne med at løse komplekse opgaver og med at få arbejdet løst bedst muligt. Med forbedringer til de såkaldte Snap-layouts, den nye Focus-funktion samt ydeevne- og batterioptimeringer vil den nye Windows 11 med 2022-opdateringen hjælpe dig med at være produktiv som aldrig før.

Snap-layouts blev introduceret med Windows 11, og hjælper mennesker med at optimere deres visning, så de kan have flere apps eller dokumenter foran sig på samme tid. Funktionen har været en game changer i forhold til multitasking, og med den nye opdatering gør Microsoft de populære Snap-layouts mere alsidige med bedre berøringsnavigation og muligheden for at have flere browserfaner i Microsoft Edge fremme på samme tid.

Microsoft introducerer desuden ’fokus’-sessioner og ’forstyr ikke’-funktioner, som minimerer distraktioner og sørger for, at du holder fokus på opgaven foran dig. Når du starter en ny ’fokus’-session, aktiverer Windows ’forstyr ikke’, som slår meddelelser fra, deaktiverer proceslinjebadges og applikationsmeddelelser på din proceslinje. Derudover kan du ved hjælp af ur-appen starte en timer, der hjælper dig med at fokusere og endda minder dig om at tage pauser.

Windows 11 er skabt til at mødes, game og skabe kreativt indhold

De nye opdateringer til Windows 11 er også godt nyt for de brugere, som benytter sig af deres PC til at holde kontakten med familie og venner, skabe kreativt indhold og til at game.

Inden for video-opkald er Windows 11 nu opdateret med en ny, avanceret AI, som blandt andet filtrerer baggrundsstøj fra og sørger for, at du bliver hørt, tilføjer baggrundssløring, så kun du bliver set, og som sørger for, at kameraet bliver ved med at fokusere på dig, når du bevæger dig.

Kreative sjæle vil være glade for at se, at appen ClipChamp nu er tilgængelig i Windows, og som gør videoredigering enkelt med skabeloner, effekter og mere.

Microsoft ønsker fortsat at gøre Windows til det bedste sted at game. Denne opdatering vil forbedre ventetiden og låse op for funktioner som Auto HDR og Variable Refresh Rate på Windows-spil. Og med Game Pass indbygget direkte i Windows 11 via Xbox-appen kan spillere nu få adgang til hundredvis af højkvalitets PC-spil.

Derudover udvider Microsoft i dag sit Amazon Appstore Preview til internationale markeder og bringer mere end 20.000 AndroidTM apps og spil til Windows 11-enheder. Læs mere om alle de nye funktioner inden for gaming her.

Læs desuden mere om, hvilke specifikke krav til hardware, der er gældende for Windows 11-enheder her, og bliv klogere på, hvilke kommende funktioner, der bliver tilgængelig i Windows Microsoft Store her.

Øget sikkerhed, styring og fleksibilitet til arbejdspladsen

PC’en er det absolut vigtigste produktivitetsværktøj for ansatte i dag. De nye Windows 11-opdateringer indeholder vigtige sikkerhedsfunktioner og styringsværktøjer, som øger IT-ydeevnen, og som hjælper organisationer til at holde medarbejdere produktive og engagerede i deres stadig mere komplekse arbejdsmiljø – uanset hvor de arbejder.

Windows 11’s hardware og software er med til at give dig en integreret, kraftfuld beskyttelse fra det øjeblik, du tænder din PC. Samtidig identificerer den nye Microsoft Defender SmartScreen, når personer indtaster deres Microsoft-legitimationsoplysninger i et inficeret program eller et hacket websted, og advarer dem. Derudover blokerer Smart App Control-funktionen upålidelige apps og scriptfiler, ondsindede makroer eller apps, som ikke eksisterer i Microsoft Store. På den måde kan dine medarbejdere bruge de værktøjer, de har lyst til, og som de har brug for, mens du kan slappe af ved tanken om, at din organisation er beskyttet.

Læs mere om IT-opdateringerne for erhvervskunder her, og mere om sikkerhed her.

Læs mere om tilgangen bag Windows 11-udrulningen her.

—–

For yderligere spørgsmål, kontakt kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark, Ditte Namer, tlf. 24 37 52 45, [email protected]

Måske også noget for dig