Microsoft lancerer ny intelligent cyber-copilot

Microsoft lancerer i dag et nyt innovativt cybersikkerhedsprogram kaldet Microsoft Security Copilot, som hjælper med at opdage og afværge cybertrusler ved hjælp af kunstig intelligens.

 Cyberprofesionelle verden over får nu en effektiv ny kollega, som skal hjælpe med lokalisere trusler og afværge angreb. Det er der i den grad brug for i en verden med 1.287 adgangskodeangreb per sekund, og hvor cyberangrebene er steget med 67 procent over de seneste fem år.

Den nye kollega er Microsofts Security Copilot, som ved hjælp af kunstig intelligens assisterer med at opdage cybertrusler, forsvare netværk og systemer og tegne et tydeligere billede af trusselslandskabet. Copiloten kombinerer Microsofts omfattende cyberekspertise med moderne AI, der til sammen udgør en brugervenlig cyberassistent.

Copiloten forenkler kompleksiteten i netværkstrafikken, så cyberprofesionelle nemmere og hurtigere kan analysere webtrafik og identificere ondsindet aktivitet. Det giver cybersikkerhedsteams et vigtigt redskab til at opdage det, som andre overser. Ved hjælp af data om angreb og aktivitet, prioriterer copiloten hændelser og anbefaler den bedste handlingsplan for hurtigt at imødegå truslerne.

Copiloten lærer og forbedrer sig selv kontinuerligt, så sikkerhedsteams konstant arbejder med den nyeste viden om angriberne, deres taktik, teknikker og procedurer. Programmet giver løbende adgang til de mest avancerede OpenAI-modeller for at understøtte krævende sikkerhedsopgaver og applikationer.

Microsoft Security overvåger aktivt mere end 50 ransomware-grupper, mere end 250 unikke cyberkriminelle organisationer og bearbejder dagligt 65 billioner trusselsignaler. Microsofts teknologi blokerer mere end 25 milliarder bruteforce-angreb på adgangskoder hvert sekund, og mere end 8.000 sikkerhedsprofessionelle hos Microsofts Security Operations Center assisterer kunder over hele kloden. Med afsæt i denne ekspertise og kunstig intelligens er Microsoft kvalificeret til at hjælpe kunderne med at forbedre deres cybersikkerhedsforsvar i et moderne og kompleks trusselssituation. Copiloten integrerer også naturligt med et stigende antal af Microsoft øvrige sikkerhedsprodukter, såsom Sentinel og Defender for at hjælpe kunder på tværs af deres sikkerhedssetup.

Microsoft Security Copilot er tilgængelig som preview. Se mere her: https://news.microsoft.com/AI-Security-2023.

Kontakt:
Morten Skøtt
Direktør for Kommunikation & Presse
Telefon: (+45) 29 22 97 60
[email protected]

Måske også noget for dig