Kathrine Forsberg kåret som første vinder af ”Microsoft Power Women in Tech Award”

I dag blev Kathrine Forsberg annonceret som ​​den første vinder af Microsoft Power Women in Tech Awards for Danmark.

Prisen er et fælles vesteuropæisk initiativ, der blev oprettet for at anerkende og støtte kvinder blandt Microsofts partnere i regionen, som når nye højder i branchen og er mestre i mangfoldighed og inklusion.

Der har været mere end 150 nomineringer på tværs af 11 lande. Vinderne vil blive inviteret til at deltage i et skræddersyet ”Women Leaders Executive Program” udviklet og ledet af Jennifer Petriglieri, Associate Professor of Organizational Behaviour på INSEAD.

Kathrine Forsberg, administrerende direktør for Atea Danmark siger om prisen:

“Jeg er beæret over at modtage denne pris, der afspejler vores engagement i mangfoldighed og inklusion. Vi har gjort fremskridt med at fremme mangfoldighed inden for tech-branchen, men der er stadig meget arbejde at gøre. At vinde denne pris inspirerer mig til fortsat at presse dagsordenen fremad og opmuntre kvinder til at være den forandring, de ønsker at se. Sammen kan vi opnå en god work-life balance og forfølge meningsfulde karrierer samtidig med, at vi fremmer inklusion.”

Joana Pires, Director Partner Business Development and Go to Market, Microsoft Western Europe siger om initiativet:

“Ulige repræsentation af kvinder i tech-branchen er et problem, der påvirker enhver virksomhed. Der er masser af forskning, der viser, at mangfoldige teams er mere innovative og effektive. Imidlertid er mindre end en fjerdedel af de ansatte i teknologifunktioner i Europa i øjeblikket kvinder. Derudover tror kun 21 procent af kvinder, at teknologibranchen er en, hvor de kan trives – så vi skal ændre denne opfattelse, hvis vi kollektivt skal tackle disse problemer og sikre, at Europa fortsætter med at innovere i et hurtigt tempo. Vi har skabt denne pris i håbet om, at det vil give flere kvinder motivation og mulighed for at avancere og blive succesfulde i deres arbejdsliv.”

Kontaktinfo:
Morten Skøtt
Head of Communication | Microsoft Denmark
Mobile: +45 29 22 97 60
[email protected]

Måske også noget for dig