Kom i praktik hos Microsoft i uge 5, 2024

Fra den 29. januar til den 1. februar 2024 (uge 5) holder Microsoft i Danmark praktikuge for 8. og 9. klasseselever.

I løbet af de 4 dage vil du komme til at stifte bekendtskab med forskellige arbejdsopgaver, rutiner og metoder gennem både selvstændigt arbejde og i mødet med en række medarbejdere i Microsoft, som vil stille dig opgaver og fortælle om deres arbejdsliv. Hele omdrejningspunktet for de 4 dage vil være en spændende case, hvor det handler om at omsætte dine gode ideer til en færdig løsning ved brug af Microsoft teknologier. Vi hjælper dig naturligvis i hele processen og under udviklingen af løsningen.

Du kan ansøge ved at udfylde denne formular. Fristen for at ansøge er torsdag den 30. november, 2023. Inden jul skriver vi til dig om du har fået en plads eller ej.

Der vil være oplæg på både dansk og engelsk i løbet af praktikugen. De primære oplæg og vejledning vil være på engelsk.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Anders Westermann på [email protected]

Måske også noget for dig