Hvordan viser Danmark vejen mod et åbent, digitalt og suverænt Europa?
Digital konkurrenceevne og suverænitet fylder meget i diskussionen og samtalen om teknologiens rolle i samfundet. Ofte handler debatten om begrænsninger og forbehold og om alt det, vi ikke vil. Måske er det tid til at vende perspektivet på hovedet: Hvad vil vi egentlig med teknologien? Hvordan får vi udnyttet mulighederne i AI for vækst og velfærd? Hvordan håndterer vi en verden af risici – uden at gå i stå? Og hvordan kan Danmark og EU ramme balancen mellem øget digital suverænitet og fortsat internationalt samarbejde?
Dette – og meget mere – var til drøftelse og debat, da TDC Erhverv, Fellowmind og Microsoft Danmark den 27. november inviterede til konference med titlen ‘Et åbent, digitalt og suverænt Europa: Hvordan viser Danmark vejen?’. Konferencen samlede centrale profiler fra erhvervslivet, forskningen, tænketanke og det politiske landskab, hvilket tilsammen skabte en inspirerende samtale med både dybde og nuancer i debatten.
Med dette papir ønsker vi at dele hovedpointerne fra konferencen. Vores håb er, at det kan være med til at inspirere de politiske drøftelser om Danmarks og EU’s vej mod øget digital konkurrenceevne og suverænitet. Alle panelister bidrog med perspektiver på teknologi, digitalisering, suverænitet og fremtidens rammevilkår. Holdningerne var mange og fra arrangørkredsens side vil vi sammenfatte drøftelserne som følger:
Gør Norden til digital model for hele Europa
Norden ligger i front i den digitale økonomi på en lang række parametre. Ikke fordi vi har flest ressourcer, men fordi vi har en høj intensitet i anvendelse af moderne teknologier. Jo højere op pilen kommer på Europakortet, jo stærkere er den digitale økonomiske ydeevne og produktivitetsudviklingen. Det bidrager til en stærk global position. Danmark bør derfor udbrede og videreudvikle den nordiske model der bygger på høj tillid til såvel teknologi som institutioner. Det kræver stærke, internationale partnerskaber og et tæt samarbejde med betroede aktører om innovation, regulering og forvaltning. Samtidig bør Danmark og Norden styrke startup- og scaleupmiljøerne i Europa ved at udligne reguleringsforskelle og aktivere finansielle ressourcer.
Det handler ikke om at komme først, men om at nå flest
I den politiske anskuelse af AI er det afgørende, at vi drager konklusioner fra tidligere industrielle revolutioner. De viser, at det ikke nødvendigvis er de lande, der er først med at udvikle og markedsføre en ny teknologi, der høster de største samfundsmæssige gevinster. Det er derimod de lande, der er bedst til at udbrede nye teknologier til flest mulige dele af samfundet. Det forudsætter gode rammer for udbredelsen af AI, klare regler samt bred uddannelse og opkvalificering af medarbejdere og befolkningen. Hvis Danmark anlægger en ’full-economy’-anskuelse, kan vi nå rigtig langt.
Kapløbet om AI er ikke ovre – Europa kan stadig vinde
Vi har en fejlagtig opfattelse, at USA og Kina allerede har vundet AI-kapløbet og Europa som kontinent er sakket bagud. Det gælder muligvis på nogle parametre – fx er Kina nu leverandør af størstedelen af de sprogmodeller der bliver taget i anvendelse på verdensplan – men ikke på andre vitale områder. Intet land eller region har ’vundet’ udnyttelsen af AI og her står Danmark og Europa med et stærkt udgangspunkt i kraft af innovationsparate virksomheder med dyb domæneviden. Europa har i dag verdens næststørste handelsoverskud i innovative løsninger og vi er gode til at bygge ovenpå den bedste teknologi, men vi investerer langt mindre i corporate R&D på tjenesteområdet end i USA. Hvis vi lykkes med at løfte AI fra IT-afdelingen ind til kerneforretningen, står Danmark og EU med meget store muligheder for at styrke konkurrenceevnen – også globalt.
Digital suverænitet bør sigte mod gensidig afhængighed og samarbejde – ikke isolation
Målet for den danske og europæiske tilgang til digital suverænitet bør være at gøre omverdenen lige så afhængige af Europa, som vi er af dem. Teknologien udvikler sig hele tiden. Kapløbet om at eje cloud-datacentre er meget omkostningstungt, og det er næppe dér, Europa kan opnå den langsigtede konkurrencefordel, hverken økonomisk eller vækstmæssigt. Danmark bør satse på at vinde fremtidens teknologier og samtidig styrke kontrollen og handlefriheden med eksisterende cloudbaserede løsninger. En øget teknologisk ligevægt i de digitale værdikæder vil fremme konstruktivt samarbejde, samhandel og investeringer ind og ud af Europa.
Geopolitisk uro kræver forpligtelser om handlefrihed, resiliens, kontrol og cybersikkerhed
Den geopolitiske udvikling har skabt uro og debat om de nuværende aftalers fremtidige robusthed. Europa har behov for at styrke positionen i eventuelle forhandlinger med store, globale aktører. Danmark kan gøre den store debat om digital suverænitet håndgribelig ved at fokusere på digital handlefrihed, kontrol, resiliens og cybersikkerhed i en tid med evige, komplekse og forskelligartede risici. Nulrisiko er ikke en strategi – det er derimod øget styring, kontrol og kompetencer. I tid med heftig tech-debat bør politikere, myndigheder og virksomheder med rette forvente, at ansvarlige leverandører læner sig aktivt ind i at sikre det nogle deltagere kaldte ‘Minimal Viable Sovereignty’ (MVS):
- Samarbejde om beredskabs- og exitplaner
- Styrkede kontrolmekanismer såsom krypteringsnøgler
- Skærpede krav til leverandører blandt kritiske sektorer
- Suveræne cloudløsninger og mulighed for kombination af globale clouds og lokale hybrid løsninger
- Højnet fokus på den alvorlige cybersikkerhedstrussel
- Ansvarlig teknologiudvikling og erfaringsdeling
- Overholdelse af gældende EU-lovgivning, krav og regler.
