Abstract architectural sketch on a blue background with silhouettes of people.

Vi skal bygge bro mellem medarbejdernes nysgerrighed og ledelsens retning

AI er rykket ind på det danske arbejdsmarked, og danskerne har taget teknologien til sig. Mange eksperimenterer på egen hånd, men desværre uden klare rammer og retning fra ledelsen. Nysgerrighed er godt, men manglende viden om virksomhedens brug af AI betyder, at man ikke blot går glip af læring, men potentiel også kan kompromittere datasikkerheden. Medarbejderne vil gerne bruge nye værktøjer, men de mangler tydelige retningslinjer og klar besked fra ledelsen. Det kræver, at virksomhederne tager ejerskab og sætter retningen.

Udvalgte data

  • 7 ud af 10 AI-brugere benytter sig af værktøjer, som deres arbejdsplads ikke officielt har stillet til rådighed
  • Kun 30 % af virksomhederne har faste retningslinjer for brug af AI
  • Det er stort set uændret siden 2024, hvor tallet var 32 %

Hver syvende danske AI-bruger anvender værktøjer, som deres arbejdsplads ikke har givet adgang til.

Vejen frem – vores anbefalinger

Virksomhederne skal tage styringen tilbage. Ikke ved at bremse medarbejdernes nysgerrighed – men ved at bakke den op med tydelige rammer. Det betyder:

  1. Indled en løbende dialog med medarbejderne om deres brug af AI-værktøjer – ikke kun hvilke de bruger, men også hvordan og med hvilke formål.
  2. Udarbejd og kommuniker tydelige retningslinjer, der både beskytter data og fremmer innovation. Retningslinjerne bør være tilgængelige, forståelige og løbende opdateres i takt med teknologiens udvikling.
  3. Skab adgang til sikre og godkendte AI-værktøjer, og gør det nemt for medarbejderne at vælge interne løsninger frem for eksterne. Overvej en intern AI-hub med anbefalede værktøjer og brugsscenarier.
  4. Gør AI til en fælles opgave, hvor både ledelse og medarbejdere bidrager til udvikling og ansvarlig brug. Overvej at nedsætte et AI-udvalg med repræsentanter fra forskellige afdelinger.
  5. Tilføj onboarding og træning, så medarbejderne får den nødvendige viden om både muligheder og risici ved AI. Det styrker både kompetencer og sikkerhed.
  6. Indfør feedbackmekanismer, hvor medarbejderne kan dele erfaringer og forslag til forbedringer af AI-arbejdsprocesser.

Dyk ned i andre resultater fra undersøgelsen her

Dansk (Danmark)
Ikonet for dine valg for fravalg af beskyttelse af personlige oplysninger Dine valg om beskyttelse af personlige oplysninger
Beskyttelse af personlige oplysninger om forbrugernes sundhed Kontakt Microsoft Beskyttelse af personlige oplysninger Administrer cookies Copyright & rettigheder Varemærker Om vores annoncer EU Compliance DoCs