Nu kan du bestille opgradering til Windows 8

Forbrugere, der køber en ny Windows 7-baseret pc, kan fra i morgen d. 2. juni købe en opgradering til Windows 8 Pro. Det nye Windows Upgrade tilbud giver forbrugerne adgang til at købe og downloade en opgradering til en vejledende udsalgspris på 119 kr. Windows Upgrade tilbuddet, der kan indløses når Windows 8 er i handlen, er det første af mange forbrugertilbud op til lanceringen af Windows 8.

“Vi oplever en stor interesse for Windows 8 – senest med denne uges frigivelse af Windows 8 Release Preview. Samtidig ved vi, at mange forbrugere ønsker en pc her og nu,” siger Tami Reller, marketingsdirektør for Windows i Microsoft. “Windows Upgrade tilbuddet giver brugerne en fleksibilitet til at købe den pc, de har behov for i dag, men med den sikkerhed, at de nemt kan opgradere til Windows 8, når systemet bliver tilgængeligt.”

Tilbuddet er tilgængeligt på 131 markeder inklusive Danmark og gælder ved samtidigt køb af en ny Windows 7 pc’er med preinstalleret Windows 7 Home Basic, Home Premium, Professional eller Ultimate. De vil alle opgraderes til Windows 8 Pro.

Windows 7 pc’en skal være købt som ny under tilbudsperioden (2. juni 2012 til 31. januar 2013) og skal være indløst inden udgangen af februar 2013.

Forbrugere, som registrerer sig til Windows Upgrade tilbuddet, får mulighed for at downloade Windows 8 den dag, styresystemet bliver lanceret. Opgraderingen kan installeres på enhver kompatibel Windows-pc, og der medfølger 90 dages supportperiode fra Microsoft.

For mere information om Windows Upgrade se: https://windowsupgradeoffer.com/da/. For mere information om Windows 8 se http://windowsteamblog.com.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør Anders Adelhorst på tlf.: 51 57 80 48 eller på [email protected].

Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Tags:

Måske også noget for dig