Microsoft HoloLens kommer nu til Danmark

Mixed Reality-brillen Microsoft HoloLens kommer til det danske marked den 1. december 2017. Microsoft Danmark oplever stor efterspørgsel fra virksomheder, der gennem Mixed Reality vil transformere forretningen digitalt og skabe nye services, bedre produkter og optimere produktionen.

Verdens første holografiske brille på styresystemet Windows 10, Microsoft HoloLens, kommer til Danmark den 1. december. Det præsenterede Microsoft Corp. i dag under konferencen Future Decoded i London.

Microsoft HoloLens benytter teknologien Mixed Reality, der sammenkobler den virtuelle verden med den fysiske verden. Det gør Microsoft HoloLens til et centralt redskab til at skabe digital transformation hos danske virksomheder.

“Computerteknologi har tidligere været begrænset til en skærm i et lukket rum, men næste udviklingstrin er gennem holografisk computing at integrere den fysiske og virtuelle verden. Det giver uanede muligheder for virksomheder til at drive digital transformation ved at optimere processor, udvikle produkter og træne medarbejdere,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark, og fortsætter.

”Det er den mest konkrete mulighed for at transformere forretningen digitalt, og jeg fornemmer i min dialog med danske virksomheder, at markedet er parat til at arbejde med og integrere Mixed Reality i produktionen,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark

”Vi ser frem til at gøre Microsoft HoloLens tilgængelig for danske virksomheder, som gennem Mixed Reality kan flytte og visualisere en lærebog eller et stort produkt fra en skabelon eller et dokument, før det reelt eksisterer.
Det er den mest konkrete mulighed for at transformere forretningen digitalt, og jeg fornemmer i min dialog med danske virksomheder, at markedet er parat til at arbejde med og integrere Mixed Reality i produktionen,” siger Martin Thorning Hansen.

Grundfos og Rambøll bruger allerede HoloLens

I Danmark har Grundfos og Rambøll taget HoloLens i brug med hjælp fra partnervirksomheden Unity Studios, som har hentet produktet hjem fra udlandet. Unity Studios oplever en stigende efterspørgsel på Microsoft HoloLens fra store industrivirksomheder i Danmark.

”Vi er i dialog med flere store industrivirksomheder i Danmark, som ser stor værdi i at anvende Microsoft HoloLens til at datavisualisere større projekter og skabe overblik. Tænk eksempelvis at fremvise en prototype til forskellige interessenter på et tidligt stadie i et byggeprojekt eller under udvikling af et nyt produkt. Det kan optimere processor, spare ressourcer og skabe gennemsigtighed, og stort set alle større produktionsvirksomheder bliver overrasket, når de prøver Microsoft HoloLens,” siger Mads Troelsgaard, CEO, Unity Studios.

Microsoft har oprettet HoloLens Partner Program for de bedst kvalificerede udviklere og partnere, som hjælper virksomheder med at udvikle forretningen gennem Mixed Reality. Første medlem i Danmark er Unity Studios, og Microsoft forventer flere nye partnervirksomheder i fremtiden.

Læs mere om Microsoft HoloLens og Windows Mixed Reality her eller se en kort demovideo af et minuts varighed her. Microsoft HoloLens kan forudbestilles hos Microsoft Store fra 1. december 2017 til en startpris på 24.899 kroner.

Microsoft lancerer ny Surface Pro LTE

Under Future Decoded i London præsenterede Microsoft også Surface Pro LTE til erhvervskunder. Surface Pro LTE understøtter microSIM og eSIM med indbygget LTE (Long Term Evolution). Kernen er, at det er muligt at være online via et indbygget mobilt netværk, så man slipper for at logge på wifi og kan have en mobil arbejdsplads.

Læs mere om Surface Pro LTE her. Pressebilleder kan downloades på Microsoft News Center.

For mere information
Kontakt pressechef Oliver William Gunner, a-olgunn@microsoft.com, +45 28562322