Digital tilgængelighed på uddannelsesinstitutionerne

Juliane drømmer om at blive bioteknologiingeniør

Oplev to studerende med synshandicap overkomme deres udfordringer og få inspiration til, hvordan du kan øge tilgængeligheden i Office 365.

I samarbejde med Dansk Blindesamfund giver Microsoft et portræt af to 17-årige elever, Juliane og Mathias, som på trods af deres synshandicap klarer sig super godt i skolen. At være svagtseende gør ikke Mathias eller Juliane dårligere til at arbejde eller mindre kloge, men det giver selvfølgelig nogle udfordringer. Mange af disse udfordringer kan løses med teknologiske hjælpemidler og god portion viljestyrke – heldigvis besidder Juliane og Mathias begge dele og derfor er Microsoft stolte over at kunne dele deres vej mod fremtidsdrømmene.

Mød Mathias

Mathias har drømme og ambitioner som andre på 17 år, og han lader ikke sit synshandikap begrænse ham i forhold til at udleve dem. Han vil være sportsjournalist, fordi han elsker historier forbundet med sport, og fordi han selv nyder at være aktiv med blandt andet Goalball, hvor han er på herrelandsholdet og talentholdet. Og så er der én sportsoplevelse, der virkelig har gjort indtryk: At opleve favoritholdet Real Madrid på hjemmebane.

”Det kan godt være udfordrende at gå i skole med et synshandicap. Der er mange, der er overbevist om, at blinde ikke kan noget som helst selv. Vi er normale som alle andre, vi kan bare ikke se. Nogle gange har jeg brug for hjælp, men andre gange vil jeg helst klare tingene selv”, fortæller Mathias. Til dagligt bruger han computer med talende skærmlæser og punktdisplay og de gør, at han kan være med på lige fod med sine klassekammerater. Han får derfor også gode karakterer, og mener hårdnakket, at læreren må have skrevet forkert, da han gav ham 10 i stedet for 12 i standpunktskarakter.

”Det kan godt være, jeg er synshandicappet, men jeg er stadig normal ligesom alle andre.”
– Mathias Larsen, elev i 10. klasse.

Stædigheden og viljestyrken driver Mathias til at opnå mere for hver dag. Mathias havde nemlig en drengedrøm om at blive verdens første professionelle blinde bassist, og da han blev opmærksom på, at verdens første blinde bassist faktisk allerede er udøvende og bor i Holbæk, tog han kontakt til ham, og de øver nu sammen en gang om ugen.

Mathias er ikke i tvivl om, at han nok skal få et fedt liv.

Mød Juliane 

Juliane er en 17-årig gymnasieelev, der har Stargart Syndrom, som nedbryder hendes nethinde og gør hende gradvist mere blind. På bare en sommerferie gik Juliane fra at have 20 % syn i det centrale område til nu kun 6 %.

 ”At gå på gymnasiet og have et synshandicap kan godt være udfordrende, for det kan være svært at følge med nogle gange. Jeg kan ikke se, hvad der skrives på tavlen, så jeg har to sekretærer til at skrive noter i timen, så jeg i stedet kan følge med på computeren”, siger Juliane. Når man går i 2.g. er der nok at se til og Juliane lægger meget energi i sine lektier. Her bruger hun hjælpemidlerne i Office 365, heriblandt skærmforstørrelse til at læse og skrive opgaverne, og i undervisningen bliver lærerens noter på tavlen skrevet ned direkte til Julianes computer, så hun kan følge med i undervisningen.

Juliane har en drøm om at uddanne sig til bioteknologiingeniør. Selvom Juliane har svært ved at finde normalt ungdomsarbejde, mens hun går på gymnasiet, er hun ikke nervøs for sin karriere på længere sigt: ”De fleste virksomheder, der på sigt skal ansætte mig som bioteknologiingeniør, har bedre forudsætninger for at ansætte svagtseende. Det er et større problem for mig at sidde i kassen i et supermarked, for jeg kan ikke følge med, når jeg skal scanne varer. Supermarkeder har slet ikke samme hjælpemidler.”

”Udfordringer kan altid løses.”
– Juliane Nina Lund, gymnasieelev.

Digital tilgængelighed spiller en afgørende rolle

Mathias og Juliane viser hvordan, at et synshandicap ikke behøver at være en hindring for at tage en uddannelse, men desværre er antallet af blinde, der får en kompetencegivende uddannelse for nedadgående. I 2009 havde 52 procent af personer med synshandicap gennemført en uddannelse, hvilket faldt til blot 38 procent i 2015 og nedgangen forsætter. Hvis ikke der kommer et øget fokus på digitale hjælpemidler og tilgængeligt undervisningsmateriale på uddannelsesinstitutionerne, risikerer mange unge med et synshandicap at blive marginaliseret fra det danske arbejdsmarked.

”I Microsoft ønsker vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at realisere deres potentiale og derfor arbejder vi konstant på at integrere så mange understøttende funktioner ind i vores teknologi som overhovedet muligt.” 
– Kamilla Jørning Roost, Uddannelseschef i Microsoft Danmark.

Som en del af Office får man adgang til gennemprøvede funktioner, der kan hjælpe unge til at forbedre deres læsning og indlæring, uanset alder og læsefærdigheder.

Microsoft designer alle produkter med inklusion som udgangspunkt og vi arbejder hele tiden på at øge tilgængeligheden, så hver enkel studerende kan overkomme sit handicap og blive endnu mere produktiv. I ”Center for tilgængelighed i Office” kan man finde hjælpemidler til personer med handicap og styrke tilgængeligheden i det indhold der produceres.

Gå ind på Center for tilgængelighed i Office og bliv klogere på, hvordan man bruger digitale hjælpemidler i Office 365. 

 

Billede: Mathias bruger skærmlæser og punktskrift i skolen
Billede: Mathias bruger skærmlæser og punktskrift i skolen

Kontakt os

Microsofts kundeservice
Support

Telefon 8233 3100 (man-fre 9:00-18:00)

Du kan også bestille en opringning eller chatte direkte med en supportmedarbejder. Se mere her


Microsoft i Danmark
Kanalvej 7

2800 Kongens Lyngby
Telefon 4489 0100 (man-tors 7:30-17:00, fre 7:30-16:30)


Tidens Tech – Microsoft Danmarks Podcast

Mette Kaagaard on Tidens Tech Microsoft Danmark Podcast

Microsofts danske datacenterregion

Microsofts danske datacenterregion

Microsoft Danmark Events

Microsoft Danmark Events