Abstract architectural sketch on a blue background with silhouettes of people.

AI-rejsen kræver kurs og kaptajn

Mange danske virksomheder er i gang med at tage kunstig intelligens i brug. Men uden en tydelig ejer og en fælles retning mister vi de største gevinster. AI er ikke blot et nyt IT-program, men en grundlæggende forandring af arbejdslivet, der kan løfte organisationers innovation og produktivitet.

Det kræver, at vi sætter ambitionerne højt, forankrer ansvaret hos nøglepersoner og arbejder ud fra et klart strategisk formål. Først da kan hele organisationen trække i samme retning – og udnytte AI’s fulde potentiale.

Udvalgte data

  • Ansvaret for AI er spredt mellem IT, ledelse, konsulenter, tværgående arbejdsgrupper og superbrugere – der er ingen entydig ejer af implementeringen.
  • Udviklingen i retningslinjer er gået i stå fra 2024 til 2025
  • Det er stadig den enkelte medarbejder, der definerer, hvordan AI bruges
  • Kun 1 ud af 4 bruger AI hver uge i deres arbejde

Kun hver tredje fortæller, at implementeringen af kunstig intelligens på arbejdspladsen er en ledelsesopgave

Vejen frem – vores anbefalinger

AI skal ikke være et eksperiment i hjørnerne af organisationen, men en fælles strategi med klare rammer. Vi skal turede sætte ambitionerne højere og tage mulighederne alvorligt. Og vi skal have hele organisationen med. Vores undersøgelse viser, at der stadig er et stykke vej, før vi får sat AI i højsædet. Virksomheder bør:

  1. Udpeg en tydelig AI-ansvarlig med mandat og ressourcer til at drive implementeringen på tværs af forretningsområder. Rollen bør være forankret i topledelsen og have adgang til både IT og forretningsstrategi.
  2. Definér konkrete og målbare mål for AI-indsatsen – fx forbedret kundeservice, reduceret sagsbehandlingstid eller øget medarbejdertilfredshed – og følg op med faste KPI’er og kvartalsvise statusmålinger.
  3. Skab en AI-positiv kultur gennem målrettet forandringskommunikation, storytelling og involvering af medarbejdere. Brug ambassadørprogrammer og showcases, der viser konkrete gevinster i hverdagen.
  4. Etabler klare og brugervenlige rammer, der gør det nemt for medarbejderne at tage AI i brug – fx gennem træning, støtte og tydelige retningslinjer.
  5. Integrér AI i forretningsstrategien – ikke som et eksperiment, men som en kerneprioritet. AI bør tænkes ind i budgetter, governance og ledelsesevalueringer.
  6. Sørg for løbende evaluering og justering af AI-indsatsen baseret på feedback, data og forretningsbehov. Brug pilotprojekter som læringsrum, ikke som endestation.

Med en tydelig ledelse til at sætte kursen kan vi hurtigere få AI til at skabe værdi og bruge teknologien, hvor den har størst effekt.

Dyk ned i andre resultater fra undersøgelsen her