Fremtidens datacentre formes af innovation og bæredygtighedsambitioner
Af Chris Welsch | 28 november 2025
På en folkeskole i Antwerpen i Belgien bruger børn med indvandrerbaggrund AI-værktøjer for at følge med deres belgiske klassekammerater og lære sproget hurtigere. I Exeter i Storbritannien laver meteorologerne fra Met Office deres prognoser og vejrudsigter på en supercomputer med AI-funktioner i Azure. Og i Italien bruger forskere cloud-computing til at knække den genetiske kode i durumhvede for at finde måder at gøre den mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.
Det er ikke kun banebrydende AI-værktøjer og supercomputere, som er afhængige af cloudlagring. For i store dele af vores digitale liv – fra AI-søgeværktøjer til e-mails og det at gemme billeder og filer – er vi afhængige af cloudteknologi. Microsoft har løbende udvidet sin cloudkapacitet for kunderne, og alene i perioden fra 2023 til 2027 vil Microsoft øge sin cloudkapacitet med 40 procent i Europa. Forudsætningen for, at AI og computere kan lagre i cloud, er datacentre. Derfor vil Microsoft ved udgangen af 2026 have over 200 datacentre i drift på tværs af Europa.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter cloudlagring på en ansvarlig og energieffektiv måde har Microsoft sat ambitiøse mål for at reducere sin miljøpåvirkning. I 2030 vil Microsoft være CO2-negativ, tilføje mere vand end det globale forbrug og opnå nul spild af virksomhedens direkte drift, produkter og emballage. For at komme i mål med det, opfører Microsoft nye datacentre ved hjælp af nye innovative metoder og bruger den nye viden til også at ombygge ældre centre.
Med arkitektur og biodiversitet i højsædet
Nord for Amsterdam ligger landsbyen Middenmeer, hvor Microsoft har haft et tæt samarbejde med lokalsamfundet for at integrere et eksisterende datacenter bedre i det omkringliggende landskab. Over 150 træer og 2.300 kvadratmeter buske og planter er blevet tilført til området for at skabe et område, der falder mere naturligt ind i dets omgivelser.
Biomimik handler om at få bygninger til at blende ind i landskabet, som samtidigt er med til styrke biodiversiteten og reducere miljøpåvirkningen. Fremadrettet bliver seks nye datacentre i provinsen Nordholland omkring Middenmeer designet ud fra principperne om biomimik. Det er et skifte i måden at tænke datacentre på fra tidligere, hvor biodiversitet og bygningens samspil med naturen var en eftertanke. Nu udgør de selve kernen af planlægningen, siger Florien ten Hove, community affairs manager for Microsofts datacentre i Holland: ”For lokalsamfundet er beplantning og lysgener langt de vigtigste emner,” siger hun. ”Derfor har vi nu vendt det om, så landskabet er udgangspunktet for designet. Det er en helt ny tilgang, som fuldt ud baserer sig på biomimik.”
Kaitlin Chuzi, global direktør for biomimik i Microsofts datacentre, tilføjer, at tilgangen i Holland handler om langt mere end en kosmetisk indsats: ”Vi forventer, at de planter, vi har udvalgt, vil passe godt ind i et sundt og robust økosystem, understøtte biodiversiteten, forbedre håndteringen af regnvand og forhindre erosion samtidig med, at de afspejler Noord-Hollands skønne natur.”
Vest for København ligger Høje-Taastrup, hvor Microsoft og kommunen i fællesskab har skabt Officeparken – et nyt grønt byrum, der viser, hvordan teknologi, natur og fællesskab kan forenes. Parkens bølgende terræn, hjemmehørende plantearter og naturlige søer er designet til at styrke biodiversiteten og skabe et levende samspil mellem datacenteret og det omkringliggende lokalsamfund.
”Officeparken er et eksempel på, at byudvikling og nye grønne områder kan gå hånd i hånd. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Microsoft. De har fra start givet udtryk for, at de vil spille en aktiv rolle i vores lokalsamfund – bidrage til bylivet, til fællesskabet og give noget til glæde for de borgere, der bor og lever her. Det vil jeg gerne anerkende og sige en stor og varm tak for,”
siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Udover selve parken, kommer overskudsvarme fra datacentret i Høje-Taastrup til at levere fjernvarme til over 6.000 husstande i lokalområdet. På grund af den eksisterende infrastruktur, kan overskudsvarmen opsamles i datacentret via en luft-til-væske-varmeveksler og ledes i form af opvarmet vand til det lokale fjernvarmenet via en række rør.
Dette foregår i samarbejde med VEKS, som fører tilsyn med produktion, transmission og distribution af fjernvarme i Københavnsområdet.
“Der er et stort potentiale for overskudsvarme fra datacentre i hovedstadsområdet. Denne aftale er et konkret bidrag til VEKS’ satsning på endnu mere miljøvenlig og bæredygtig fjernvarme i fremtiden – til en attraktiv pris, der ligger betydeligt under, hvad VEKS ellers ville betale for varmen,” siger Steen Christiansen, formand for VEKS.
VEKS og Microsoft forventer, at de første leverancer vil være klar til at nå beboerne i løbet af vintermånederne 2025-2026.
Genoprettelse og beskyttelse af vores mest kostbare ressource
Efter mere end tre år med alvorlig tørke er Spaniens befolkning særdeles bevidst om værdien af adgang til vand. Som led i Microsofts 2030-målsætning om at tilføje mere vand end det globale forbrug, bygger Microsoft datacentre i den spanske by Zaragoza, som ikke bruger vand til køling. I stedet sker det gennem avancerede luft- og chipkølingsteknologier, som indgår i et lukket kredsløb, hvor vandet kun påfyldes én gang under opførslen. Derefter bevæger det sig rundt mellem servere og køleenheder, helt uden behov for at tilføje yderligere vand.
¨”Vi designer, opfører og driver datacentre, der passer til lokalsamfundets virkelighed,” siger Ana Liesa Sorinas, community affairs manager for Microsofts datacentre i Spanien.
Det lukkede kredsløb er kun begyndelsen, mener Sorinas. Derfor samarbejder Microsoft med lokale organisationer om to projekter, der skal nedbringe vandforbruget.
I marts 2025 gik syv gårdejere i Zaragoza sammen om et projekt for at vande afgrøder mere effektivt og med mindre vandspild. Med målet om at spare 100.000 kubikmeter vand årligt inden 2027, installerede landmændene sensorer og AI-værktøjer til at fordele vandet præcist der, hvor det var brug for det på et areal på 740 hektar. Projektet har også fokus på at uddanne landmænd i teknologien, så flere i regionen kan bruge AI-værktøjer til at spare på deres vandforbrug.
Op mod 25 procent af drikkevandet i Spaniens 275.000 kilometer lange rørsystem går til spilde på grund af huller i rørene. Det er et stort problem. Men ved hjælp af en kugle ved navn Nautilus, fremskyndes processen med at reparere rørene og nedbringe vandspildet. Det sker ved, at kuglen bevæger sig gennem rørene og registrerer lækager:
”Vi kombinerer vores indsats med at reducere vandforbruget med investeringer i nye projekter, som kan beskytte de lokale vandløb. Vi ser det som en måde, hvor vi kan hjælpe med at genoprette og beskytte vandressourcerne dér, hvor vi er til stede,” siger Eoin Doherty, vicepræsident for Cloud Operations + Innovation i Microsoft EMEA.
Fra radiatorfabrik til datacenter via genbrugt stål
I byen Newport i Wales stod der indtil 2022 en nedlagt radiatorfabrik på et 16 hektar stort område. I 2022 købte Microsoft området, som nu bliver til et datacenter. Den gamle fabrik var bygget af stål. I stedet for at rive bygningen ned blev målet at genbruge stålbjælkerne i det nye byggeri.
Den udfordring tog projektleder John O’Sullivan på sig, som tidligere havde været hyret ind til bæredygtighedsprojekter, som savnede substans: ”Jeg kunne se, at det her var et konkret projekt. Jeg kunne mærke det. Og jeg kunne se, at vi virkelig kunne gøre en forskel.”
I dag er bygningen delvist færdig, og 10 procent af stålet i konstruktionen stammer fra den oprindelige fabrik, hvilket har sparet omkring 520 tons CO₂. Samlet består bygningen af 74 % genanvendt stål, hvilket svarer til en samlet CO₂-besparelse på 4.400 tons.
Ligesom for projektet i Middenmeer var det vigtigt at sikre, at der blev skabt bedre forhold for planter og biodiversitet omkring bygningen. Træer, krat og græs blev plantet for at skabe en passage for dyreliv mellem naturområder på begge sider af bygningen. Et område, som tidligere var et naturreservat, men som var forsømt og blevet hjemsted for skrald og affald.
Spørger man Newports borgmester, Dimitri Batrouni, fortæller han, at Microsoft har hjulpet med at genoprette reservatet og har været lydhør over for lokale bekymringer om støj, natur og miljøpåvirkning.
Newport, der tidligere var en industriby med et stålværk, der beskæftigede omkring 10.000 mennesker, har i dag skiftet fokus til teknologi inden for datacentre samt halvleder- og mikrochipproduktion. ”Ud af de gamle industrigløder er der vokset nye datadrevne industrier frem,” siger Batrouni. Han arbejder for flere lokale uddannelsesprogrammer, fordi ”det er vigtigt at vise, at disse job også er for lokale borgere.”
Et cirkulært kredsløb for genanvendelse
Ressourceknaphed er en central udfordring. Derfor er der behov for at vende alle muligheder for, at ethvert element i et datacenter bruges, genbruges og genanvendes, så behovet for alt fra plast til sjældne metaller minimeres. Derfor slog Microsoft i 2020 dørene op til sit første Circular Center i Amsterdam. I dag findes der otte centre af denne slags i hele verden. Og flere er på vej.
Centrene er hjemsted for udtjente datacenterkomponenter, der genanvendes og får nyt liv. I 2024 nåede Microsoft en vigtig milepæl, da 90.9 procent af servere og komponenter blev enten genbrugt eller genanvendt. Målet blev indfriet et år før tid og er en vigtig del af, at virksomheden opnår sin ambition om nul spild af virksomhedens direkte drift, produkter og emballage ved udgangen af år 2030.
Og tilbage ved datacentreret i Newport, bygges det nyeste Circulær Center netop der. Ligesom de andre centre, skal det genanvende servere, udstyr og i nogle tilfælde komponenter, som kan gives videre til lokale erhvervsuddannelser, som er ved at uddanne fremtidens teknikere. Centeret forventes at håndtere omkring 226 ton materiale om året fra Microsofts datacentre i Storbritannien.
En god nabo
50 hertz. Det er altid med den samme frekvens, at elektricitet bevæger sig gennem ledningerne i Europa. Produktionen skal hele tiden tilpasse sig forbruget, fordi man ikke kan opbevare eller lagre elektroner.
Med en stigende mængde af vedvarende energi i elnettet opstår der en ny udfordring, når vinden står stille, eller solen ikke skinner. Det øger uforudsigeligheden.
Det problem forsøger Microsoft nu at løse. Ved hjælp af avancerede backupbatterier – de såkaldte GUPS (Grid-Interactive Uninterruptible Power Supply) – kan frekvensen stabiliseres for elnettet i et lokalområde. I Irland har systemet været i drift i flere år og hjælper med at holde nettet stabilt, selv når vejret får strømproduktionen til at svinge. Den teknologi kommer til at blive brugt i nye datacentre i Finland, Sverige og Danmark og udstyret er allerede installeret i to datacentre i Danmark og Sverige og forventes at blive sat i drift næste år.
”Systemet udjævner strømmen ved løbende at lave små korrektioner, så bølgeformen forbliver stabil,” siger Olli Huotari, programleder for GUPS i Norden. Det bidrager til Microsofts mål om at være CO₂-negativ, fordi det gør det lettere at integrere vedvarende energi. ”Selvfølgelig koster det os noget,” siger han, ”og vi skal udskifte batterierne lidt oftere. Men vi ser det som en måde at være en god nabo på.”
Et varmt kontor og hjem takket være overskudsvarme
Forestil dig, at for hver gang du deltog i Teams-opkald eller sendte en e-mail, var du samtidig med til at skrue varmen op en smule i dit eller din nabos hjem. Det bliver virkeligheden i både Danmark og Finland, hvor man bruger overskudsvarme fra datacentre til at forsyne det lokale fjernvarmenet.
I Finland samarbejder Microsoft med energiselskabet Fortum om et projekt, der skal levere varme til 250.000 kunder i byerne Espoo, Kirkkonummi og Kauniainen, fortæller projektleder Shannon Wojcik. Datacentrene er omfattet af Microsofts forpligtelse til at indkøbe tilstrækkelig vedvarende energi til at dække 100 % af virksomhedens energiforbrug. ”Især i Norden ser man overskudsvarmen fra datacentrene som en vigtig ressource i fjernvarmenetværket,” siger hun. Driften forventes at starte i 2027.
I Espoo bliver varm luft fra kølesystemerne omdannet til varmt vand med en temperatur på ca. 30 grader.
Fortum har opført et varmepumpeanlæg i nærheden af datacenteret, som øger temperaturen, inden vandet sendes ind i fjernvarmenettet til opvarmning af boliger og virksomheder. Det er den samme metode, som skal bruges til det kommende datacenter i Høje-Taastrup.
Shannon Wojcik siger, at Microsoft forventer flere af denne type samarbejder i fremtiden og måske endda at dele overskudsvarmen med andre virksomheder: ”Jeg tror, der er mange muligheder, som ikke stopper ved fjernvarme. For eksempel kan man placere datacentre ved siden af drivhuse, som har brug for lavere temperaturer, så man ikke behøver øge varmen i samme grad.”
