Microsoft giver Windows, iOS, Android, Mac og Linux-udviklere nye muligheder for at nå milliarder af nye kunder

build920150428_webPå Microsofts årlige udviklerkonference, BUILD, som netop nu finder sted i San Francisco, præsenterede virksomheden i går aftes helt nye funktioner i styresystemet Windows 10. Microsoft løftede også sløret for nye værktøjer til softwareudvikling, der giver udviklere mulighed for at anvende eksisterende kode fra Web, .NET, Win32, Android og iOS på Windows 10. Det betyder, at udviklere let kan tage en eksisterende app, der for eksempel er udviklet til iPhone, og gøre den tilgængelig på Windows 10.

Microsoft annoncerede desuden nye dataservices til intelligente applikationer i Azure samt nye værktøjer, der giver udviklere mulighed for at skabe helt nye apps til Office 365.

“Vores ambition er at give udviklere adgang til den bedst mulige platform, så de kan skabe fantastiske applikationer på tværs af Windows, Azure og Office,” sagde Satya Nadella, CEO i Microsoft. “Sammen vil vi skabe mere personlige og intelligente oplevelser, som giver milliarder af mennesker muligheden for at opnå mere.”

Windows 10 giver udviklere skalerbarhed på tværs af platforme og formfaktorer

Microsoft afslørede nye måder, hvorpå udviklere kan skabe én app, der kan anvendes på tværs af alle Windows 10-enheder – og som automatisk tilpasser sig forskellige skærmstørrelser. Med den såkaldte Universal Windows Platform kan udviklere nu skræddersy apps, så den samme app kan udnytte de unikke funktioner fra forskellige digitale enheder, for eksempel på en Xbox og en smartphone. Microsoft demonstrede også en ny Continuum-funktion til smartphones. Continuum giver brugere mulighed for at tilslutte deres smartphone til større skærme og dermed anvende den på samme måde som en pc til eksempelvis at designe en præsentation eller streame Netflix (dette gælder kun nye Windows-smartphones, der lanceres i forbindelse med Windows 10 senere på året og skærme skal have HDMI-tilslutningsmulighed).

Windows Store vil i Windows 10 tilbyde en sammenhængende oplevelse for kunder på tværs af digitale enheder og gøre det nemmere at finde og hente det bedste og mest relevante indhold – både apps, spil, musik og video. Windows 10 vil også understøtte køb via en række populære og anerkendte, internationale betalingsløsninger.

Microsoft åbner nu også op for, at alle udviklere på tværs kodeplatforme kan lave apps til Universal Windows Platform. Det sker med en række nye værktøjer til softwareudvikling (SDK’er), der gør udviklere i stand til nemt at modicere deres kode til Web, .NET, Win32, iOS og Android, så de kan tilbyde deres apps i Windows Store. Dermed får udviklere mulighed for at anvende deres eksisterende kodemateriale, fra eksempelvis Android- eller iOS-apps, og integrere det med funktionerne i den universelle Windows-platform.

Der blev også vist nye funktioner i Microsoft Edge, der er navnet på nye Windows 10 browser (tidligere kaldt ”Project Spartan”). Funktionerne giver bl.a. apps større synlighed samt mulighed for at tilføje udvidelsesprogrammer med JavaScript og HTML. Dermed bliver det muligt for udviklere at tilføje funktioner i browseren, som ikke er indbygget fra start.

Microsoft delte også nyt om virksomhedens fremskridt med HoloLens – verdens første holografiske computer, der er baseret på Windows 10. På scenen gav virksomheden eksempler på, hvordan HoloLens’ innovative teknologi kan revolutionere bl.a. ingeniørarbejde og medicinsk undervisning. Mere information omkring HoloLens kan findes på Windows-bloggen.

Læs mere om alle nyhederne på BUILD i Microsofts presserum. Se også den første præsentation fra BUILD her.

For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Jakob Højbjerg Weisz på [email protected] eller på tlf. 5157 8317.

Måske også noget for dig