103 flygtninge besøgte projekt New@dk’s CV-café hos Microsoft i Lyngby

Vi er rigtig glade for den gode start på initiativet New@dk, hvor vi med et hold af landets stærkeste partnere er gået sammen for at bygge bro imellem veluddannede flygtninge og det danske erhvervsliv.

netadk

Projektet kickstartede 6. april med CV-café i vores nye hovedkontor i Lyngby. Her deltog 103 flygtninge, der fik hjælp af landets førende konsulenter til opsætning af et professionelt CV og LinkedIn-profil baseret på den enkeltes kompetencer og erfaring. Der var også mulighed for at få taget et friskt profilbillede og adgang til indsamlede business outfits. Endvidere blev deltagerne introduceret til den danske arbejdskultur igennem cases og præsentationer. Vi mødte mange talenter med fantastisk energi, og vi håber, at arrangementet også var inspirerende for deltagerne.

Næste fase af projekt New@dk er at finde og uddanne 15 flygtninge til jobs i den danske IT-branche igennem et vekslende forløb af træning i kodning og Microsoft-systemer, uddannelse og praktik i virksomheder.

En stor tak til alle deltagerne, vores hårdtarbejdende samarbejdspartnere og frivillige fra Microsoft samt til vores samarbejdspartnere for at skabe en meningsfuld og spændende dag.

Samarbejdspartnerne bag projekt New@dk er: Microsoft, KPMG, KMD, Firebrand, Basware, Integrationsnet, Coding Pirates, Venligboerne og Jobcenter Lyngby-Taarbæk.

#NewAtDK

Måske også noget for dig