Siden lanceringen af Windows 10 har vi oplevet stor interesse for at opgradere – der er således allerede mere end 200 millioner enheder på verdensplan, der kører på Windows 10. På grund af den store interesse er Windows 10 blevet tilbudt danskerne i flere faser, og vi har på denne måde sikret, at alle har fået den bedst mulige oplevelse ved at opgradere.
Nu er vi klar til at rulle Windows 10 ud til endnu flere. I forbindelse med udrulningen har mange tilkendegivet, at de var interesserede i Windows 10 ved at reservere en opgradering. Er du blandt de mange, der har reserveret Windows 10, vil du i løbet af de kommende uger se nedenstående vindue på din PC. Du vil fortsat have fuld kontrol over din PC, og du har også mulighed for at fravælge opgraderingen. Hvis du ikke gør noget, vil PC’en automatisk opdatere på det foreslåede tidspunkt. Alternativt kan du udsætte opgraderingen til et tidspunkt, der passer dig bedre.
Hvis du gerne vil foretage opgradering til Windows 10, og det viste tidspunkt passer dig, skal du blot klikke på ”OK” eller lukke vinduet. Hvis du hellere vil opgradere med det samme, skal du klikke ”Upgrade now”. Hvis du derimod ikke ønsker at opgradere, eller hvis det foreslåede tidpunkt ikke passer dig, skal du klikke på ”here” lige under dato og tidspunkt.
Herunder gennemgår vi de forskellige scenarier.
Hvis du gerne vil opgradere
Hvis du gerne vil opgradere til Windows 10, og tidspunktet passer dig, klikker du ”OK”, hvorefter vinduet lukker. En time inden den planlagte opgradering møder du nedenstående vindue, hvor du har mulighed for at udskyde, hvis tidspunktet alligevel ikke passer dig.
Hvis du gerne vil udskyde opgraderingen, klikker du på ”I need more time”, hvorefter du vil se nedenstående vindue med mulighed for at vælge et nyt tidspunkt for opgraderingen.
Hvis du ønsker at opgradere med det samme, klikker du ganske enkelt på ”Upgrade now”, hvorefter din PC vil starte installationen af Windows 10.
Hvis du gerne vil opgradere, men tidspunktet ikke passer dig
Hvis du gerne vil opgradere til Windows 10, men det foreslåede tidspunkt ikke passer dig, skal du klikke på ”here” lige under dato og tidspunkt. Du vil herefter blive mødt af nedenstående vindue, hvor du kan vælge et nyt tidspunkt for opgraderingen.
Hvis du ikke ønsker at opgradere
Hvis du ønsker at beholde din nuværende version af Windows, skal du klikke ”here” lige under dato og tidspunkt. Herefter vil du se nedenstående vindue, hvor der er mulighed for at klikke ”Cancel scheduled upgrade”.
Om Windows 10
Windows 10 er nemt og intuitivt at anvende. Start-menuen vender tilbage, og Live Tiles giver dig et hurtigt overblik over de apps og funktioner, der betyder mest for dig. Windows 10 er desuden det sikreste Windows nogensinde med forbedringer i Windows Defender og SmartScreen, der hjælper med at beskytte mod virus, malware og phishing.
Her er eksempler på pressens modtagelse af Windows 10:
- Lyd & Billede: Det største Windows til dato
- Dagbladet Børsen: Let at komme i gang med det nye Windows 10
- Computerworld: Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores support på 82 333 100.