Unge prøver fremtidens job

I uge 8 sætter vi fokus på, hvordan studerende helt konkret bliver klar til fremtidens job. Vi taler om fremtidens kompetencer, men hvad betyder det i praksis, og hvordan griber vi det konkret an? Det giver Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og Microsoft Danmark deres bud, når vi inviterer ti studerende til at visualisere og illustrere større datasæt på helt nye og kreative måder.

Fremtidens job er databårne, og det handler om at skabe mening i enorme datamængder for at kunne forudse trends og tendenser, uanset hvilken industri, der er tale om. Kaffe, chokolade og diamanter lyder ikke dårligt, men er ikke umiddelbart noget, vi forbinder med fremtidens job.

De studerende skal gøre os klogere

”Fokus på innovation og kreativitet er naturligt i Microsofts DNA. De ti studerende, som interesserer sig for visualisering, design og kommunikation, kan bidrage til vores forståelse for fremtidens muligheder inden for formidling. Det er er et ekstra plus, at KADK desuden er anerkendt for at have dygtige og fremsynede studerende. Vi befinder os i en brydningstid, hvor flere og flere modtager deres informationer som lyd og billeder frem for traditionel tekst og tal, og derfor er formidlingen helt central”, siger Julich Wiberg.

Workshoppen er en del af vintersemesteret på KADK og handler om dataanalyse, visualisering og storytelling med Excel. Målet er at lære de studerende om research, analyse og at præsentere data inden for områderne chokolade, kaffe og diamanter.

 

Fokus på innovation og kreativitet er naturligt i Microsofts DNA.

“Formålet med workshoppen er, at de studerende lærer at analysere, organisere, udvælge og visualisere data på nye og interessante måder. Datavisualisering er en spændende, men udfordrende opgave. Hos Microsoft vil de studerende helt konkret skulle arbejde med Excel som dataanalyseværktøj og derudfra bruge deres egne metoder til at designe en god og letforståelig visuel fortælling og endelig skal de analysere markedstrends. Det er jo en rigtig nyttig sidegevinst, når man arbejder med design” siger Pia Pedersen, ph.d, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Tre eksperterne inden for de tre områder vil inspirere og guide de studerende. Data om chokolade vil blive præsenteret af Lars Strandbæk Wöhlk fra Toms Gruppen, den største producent af chokolade og slik i Danmark, mens data om kaffe vil blive præsenteret af stifteren/direktøren Jonas Skovsted-Overgaard fra Original Coffee, der er en luksuskæde af kaffe i Danmark samt vinder af ’Byens Bedste Kaffe 2016’. Data om diamantbranchen vil blive præsenteret af Susan Stegeager fra den nystiftede iværksættervirksomhed Susan Guld.

De studerende skal på baggrund heraf udvikle en indsigtsfuld fortælling og designe en plakat der visuelt og ved hjælp af grafer kommunikerer historien til offentligheden, eksempelvis læsere i en landsdækkende avis. Dette skal de gøre ved hjælp af Excel, OneNote og mange andre værktøjer i Office 365, der også gør det muligt at samarbejde, simultant, i åbne dokumenter.

De studerende har lånt Microsoft Danmarks Instragram-konto i uge 8, hvor det er muligt at følge udviklingen i projektet.

Måske også noget for dig