Fabian Bolin var kun 28 år gammel, da han opdagede, at han havde leukæmi. Han var en lovende skuespiller, men kræftdiagnosen fik ham til at føle, at han pludselig havde mistet kontrollen over sit liv, og at intet kunne hjælpe ham med at få den tilbage.
Hans følelser er desværre helt almindelige.
Hvert år skønnes der at være omkring 3,7 millioner nye tilfælde af kræft i Europa, og 1,9 millioner dør af sygdommen. Ifølge WHO (World Health Organization) står Europa for en fjerdedel af alle tilfælde af kræft i verden, og det endda selvom Europa kun udgør en ottendedel af verdens befolkning. Fakta er, at kræft er den næststørste dødsårsag i hele regionen efter hjertekarsygdomme.
Selvom Europa har et af de bedste og mest velfungerende sundhedsvæsner i verden, forbliver kræft en frygtindgydende modstander. I dag anvender førende sundhedsudbydere og organisationer teknologier som kunstig intelligens (AI) til at engagere og støtte patienter, styrke læger og fremskynde forskningen. Det bringer os et skridt nærmere håndtering og bekæmpelse af sygdommen.
Giver patienten kontrollen tilbage
Da Fabian fik sin diagnose, følte han sig magtesløs, og han begyndte at dele sine oplevelser på sociale medier. Reaktionerne var så gode, at de førte til lanceringen af WarOnCancer (KrigModKræft), et socialt netværk for kræftpatienter og pårørende.
Den oprindelige platform, der bestod af et blogger-fællesskab på 150 medlemmer, som tilsammen repræsenterede 40 forskellige typer af kræft, understregede, at de fleste kræftpatienter lider af lavt selvværd og depression. Med baggrund i denne viden samarbejder WarOnCancer med seks partnere indenfor de almene naturvidenskabelige og medicinske industrier om at udvikle og teste en ny mobil-app, der skal være et globalt, socialt netværk for kræftpatienter.
Appen planlægges at blive lanceret i 2019, og den vil give medlemmerne mulighed for at dele deres data og følge, hvordan man i industrien anvender denne data i forskningen. Med brug af Microsofts cloudplatform Azure kan WarOnCancer analysere data og dermed finde de ulemper og fordele, som forskellige grupper af patienter oplever, afhængigt af hvor og hvordan de behandles.
“Under mit behandlingsforløb og i samspil med specialisterne var jeg lamslået over at opdage, at næsten halvdelen af alle kliniske forsøg indenfor onkologien bliver forsinkede, fordi det er svært at finde patienter, der passer til kriterierne for det enkelte forsøg,” siger Fabian.
“Selvom de fleste patienter er villige til at dele deres data til brug i kliniske forsøg, ved mange end ikke, at forsøgene finder sted, eller de er ikke ordentligt orienterede om, hvordan deres data vil blive anvendt. Denne manglende sammenhæng kan bogstaveligt talt udgøre hele forskellen på, om man finder en livreddende behandling eller ej.”
“Det langsigtede mål er at opbygge en form for ‘matchmakings-tjeneste’ mellem kliniske forsøg og patienter. Det vil forøge antallet af vellykkede kliniske forsøg, være en drivkraft for medicinsk forskning og produktudviklingsprocesser, skræddersy behandlingsplaner og medicinering ud fra kræftpatientens behov og i sidste ende redde liv,” siger Sebastian Hermelin, medstifter og leder af WarOnCancer’s industri-partnerskaber.
Hjælper lægerne med at stille tidlige sygdomsdiagnoser
Fordelene ved tidlig diagnosticering af kræft er tydelige. Resultatet er ikke alene en højere overlevelsesrate, men det hjælper også med at minimere behandlingernes bivirkninger. Selvom processen er forskellig fra land til land, så foretages der typisk brystscreeningsundersøgelser hvert andet år, og disse involverer mammografiundersøgelser af kvinder indenfor en vis aldersgruppe.
Effektiviteten af mammografi falder dog drastisk, når der undersøges ‘tæt’ brystvæv med en højere procentandel af kirtelvæv. For at imødegå denne udfordring benytter kræftbehandlingscentret Veneto Institute of Oncology (IOV) nu et nyt vurderingssystem fra Volpara til vurdering af tæt brystvæv, og det har potentiale til at hjælpe millioner af mennesker. Den cloud-baserede løsning sprænger grænserne i forhold til det traditionelle mammografisystem ved at evaluere billederne af en patients brystvæv med særlig fokus på vævstætheden.
“Da både tæt brystvæv og skadet væv ser hvidt ud på røntgenbilleder, er det svært at opdage kræft hos kvinder med et tæt brystvæv. Derudover er det bevist, at kvinder med tæt brystvæv har en højere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder med lav brystvævstæthed,” siger Gisella Gennaro, hospitalsfysiker på kræftbehandlingscentret Venetian Institute of Oncology.
“Men nu kan vi, med avancerede billedanalyser, både automatisk og objektivt vurdere kvinders brystvævstæthed og bruge det til at bedømme deres risiko for at udvikle brystkræft. Desuden kan vi tilbyde dem personaliserede, billeddiagnostiske behandlingsprocedurer, som fx anvendelse af ultralyd, i de tilfælde, hvor brystvævstætheden gør det svært at opdage kræft.”
“Uden den avancerede billeddiagnostiske databehandling ville det være umuligt at få så hurtige og præcise analyser. I løbet af de næste fem år er det planlagt at undersøge mere end 10.000 kvinder, der vil ske en forøgelse i antallet af fundne kræfttilfælde, kræftintervaller vil nedbringes og screeningsomkostninger bliver bæredygtige. Det er i sandhed et skridt på vejen henimod præcisionsbehandling,” siger Francesca Caumo, leder af Breast Radiology Department (afdelingen for mammografi) på Venetian Institute of Oncology.
Imens, i Stockholm, arbejder Fabian og hans hold utrætteligt videre med deres mission om at forbedre livet for alle, der er påvirket af kræft. Det er næsten fire år siden, han blev diagnosticeret, og indtil videre har det helt klart været en modig rejse. Sammen med en førsteklasses behandling og støtte fra familien har data også vist sig at være en skjult, hjælpende hånd.
Uanset om det drejer sig om forskere, læger eller patienter – sammen med cloud-baseret databehandling og AI – så har menneskets kamp mod kræft aldrig været mere intensiv.
Lyst til at læse mere?
Hvis du er interesseret i mere information om, hvordan data og AI hjælper klinikere, researchere og patienter med at gøre sundhedsvæsnet mere effektivt, kan du læse mere her.
