Microsoft Ignite: Et udstillingsvindue af produkter, der hjælper kunder med at blive mere effektive og produktive

Microsoft Ignite 2022 er i gang – En begivenhed, hvor der annonceres mere end 100 opdateringer og tjenester inden for særligt AI-teknologi, udviklingsværktøjer og sikkerhedstilbud. Alt sammen noget, der taler ind i kundernes behov for effektivitet og produktivitet i en forandret verden.

Nedenstående er et dansk uddrag af denne blog.

Af Frank X. Shaw, Corporate Vice President, Microsoft Communications

De sidste par år har medført drastiske forandringer. Både i vores samfund, i den globale økonomi, i det politiske landskab, inden for teknologi og ikke mindst i den måde, vi arbejder og samarbejder på. Det stiller store krav til organisationer, som i høj grad har brug for hjælp fra deres teknologiudbydere til at navigere i denne nye virkelighed.

Derfor fokuserer vi ved dette års Ignite på, hvordan Microsoft Cloud kan hjælpe kunder med at opnå mere for mindre. Vi lever i usikre økonomiske tider, og mange virksomheder ønsker at ændre måden, de arbejder på, så de kan opnå bedre resultater med færre gnidninger og flere valgmuligheder.

Microsoft Ignite fungerer som et udstillingsvindue for de bedste og nyeste produkter fra Microsoft og partnere, tekniske beslutningstagere og IT-specialister. På tværs af porteføljen – uanset om der er tale om infrastruktur, data, hybridarbejde, udviklingsværktøjer eller sikkerhed – mener vi, at Microsoft Cloud tilbyder de bedste produkter i kategorien. Samtidigt hjælper Microsoft Cloud organisationer med at blive sikrere og medarbejdere med at udføre deres opgaver lettere og mere effektivt.

Vi ved, at virksomheder får allermest ud af produkterne, når de bliver en del af de almindelige arbejdsgange. Derfor har vi foretaget enorme investeringer i vores overordnede AI-teknologi, i Microsoft 365, i vores udviklingværktøjer, i Microsoft Cloud og i vores sikkerhedstilbud.

Lad os dykke ned i nogle af de mere end 100 tjenester og opdateringer, der annonceres på Ignite.

Infrastruktur, der virker for alle

Da vi introducerede Microsoft Intelligent Data Platform tidligere i år, satte vi os for at samle Microsofts database, analyser og datastyringstilbud, så de blev nemmere for vores kunder at bruge, og så de langt hurtigere kunne få forretningsindsigter. Nu udvider vi denne platform, og 12 partnere tilslutter sig økosystemet.

Vores virksomhedsintegrerede, skalerbare og serverløse database, Azure Cosmos DB, hjælper allerede forretningskritiske applikationer i alle størrelser og skalaer med at levere hastighed og tilgængelighed til brugere overalt i verden. Det øger den geografiske tilgængelighed, skalerbarhed og distribution.

Nu tilføjer vi distribueret databaseunderstøttelse til PostgreSQL, som er en populær open source-databaseserver. Det betyder, at PostgreSQL-udviklere kan drage fordel af hastigheden, skalerbarheden og ydeevnen i Azure Cosmos DB, og open source-udviklere kan få adgang til både struktureret og ustruktureret data i én velkendt databasetjeneste.

Med vores hybrid- og multicloud-tilbud kan kunderne udnytte fordelene ved Azure, uanset hvor de er – hvad end det er ny funktionalitet, der implementeres lokalt i Azure Kubernetes Service eller i Edge-området med Azure Arc. Vi fortsætter også med at investere i den bærende infrastruktur med Azure public multi-access edge compute, der er tilgængelig i dag. Den hjælper blandt andet operatører som AT&T med at levere 5G til amerikanske byer.

Vi annoncerer også Visual Studio-billeder til Microsoft Dev Box, en tjeneste i preview, der giver udviklere cloud-baserede arbejdsstationer, så de er klar til at kode med det samme. Visual Studio bliver tilgængelig, så snart en udvikler opretter en dev-boks, og på den måde sparer udviklere tid og opnår et større fokus.

Udnytter AI’s styrke

Azure OpenAI Service, som er en del af Azure AI-platformen, tilbyder nu adgang til DALL·E 2 (kun via invitation). En model, som giver brugerne mulighed for at generere brugerdefinerede billeder ved hjælp af tekst eller billeder. Tilføjelsen af ​​DALL·E 2-modellen udvider anvendelsesområdet for Azure OpenAI Service-kunder med det sikre og ansvarlige AI-værn, som Azure tilbyder. Udvalgte kunder kan skabe indhold, billeder og kodning, der kan bringe visuelle ideer til live – alt sammen blot ved at skrive en simpel tekst.

Med Power Automate forenkler Microsoft arbejdsgange ved hjælp af styrken i AI. Alt sammen i et naturligt hverdagssprog. Brugere kan oprette cloud-flows, hvor AI hjælper med at forvandle low code til no code, som gør det nemmere for flere at bygge forskellige typer automatiseringer hurtigere.

Introduktionen af ​​Microsoft Syntex integrerer tilbud fra hele Microsoft Cloud, Microsoft 365 og Azure til Power Platform og Microsoft Purview. Syntex læser, tagger og indekserer automatisk store mængder indhold og forbinder det i den kontekst, der er brug for – i søgninger, applikationer og som viden. Det sætter mennesker i centrum, og tilføjer relevante samarbejdsfunktioner såsom eSignature.

Microsoft Intelligent Document Processing, drevet af AI Builder og Power Automate, muliggør end-to-end dokumentbehandling uden kodning. Behandling af dokumenter kan være en besværlig opgave, og AI Builder automatiserer denne proces, hvilket giver medarbejderne tid til at fokusere på arbejde, der har højere prioritet.

Med flere sælgere både på farten og i digitale møder, gør vi samtaleintelligens gratis til Dynamics 365 Sales Enterprise samt til det nyligt udgivne Viva Sales. Samtaleintelligens giver sælgere flere værdifulde indsigter, og hjælper dem med at være mere produktive ved brug af analyser og dataindsigt. Det medfører, at sælgere kan skære ned på det administrative arbejde og bruge mere tid sammen med deres kunder.

Hjælper organisationer med at trives i den nye arbejdsverden

På Ignite introducerer vi Microsoft Places, en ny arbejdsplads-app, der optimerer brugen af ​​fysisk plads. Ifølge vores seneste Work Trend Index møder mere end 80% af medarbejderne ind på kontoret på grund af hinanden. Places giver indsigt i, hvornår kollegaer kommer ind på kontoret, og hvilke møder der med fordel kan afholdes fysisk.

Derudover introducerer vi også intelligent opsummering, der vil føles som at have en virtuel assistent med dig til hvert møde. Den vil bruge AI til at tildele opgaver fra mødet og dele personlige indsigter gennem optagelser, så brugerne har mulighed for at genfinde de mest relevante informationer fra mødet. Intelligent opsummering vil sammen med andre nye funktioner blive leveret som en del af den nye Teams Premium-tilføjelse.

Med Microsoft Edge fortsætter vi med at investere i særskilte oplevelser, der gør arbejdsdagen lettere. Microsoft Edge Workspaces er et delt sæt browserfaner, hvor grupper kan se de samme websteder og de seneste arbejdsfiler ét sted. Lad os f.eks. sige, at et nyt teammedlem bliver tilkoblet et eksisterende projekt. I stedet for at overvælde vedkommende med links og filer via e-mail, kan teamet dele ét link til deres Microsoft Edge Workspaces, som har alle relevante filer og links åbne som browserfaner. Når teamet arbejder sammen, opdateres faner i realtid, så alle er på samme bølgelængde.

Omfattende sikkerhed hjælper med at beskytte alle, uanset hvor de arbejder

Den nye Defender for DevOps tackler et af de største problemer, som teknologiindustrien står over for – nemlig kodning, der ikke er skabt ud fra et sikkerhedsperspektiv, og som hurtigt kan udnyttes af angribere. Organisationer kan nu sikre deres applikationer, mens de bygges, så udviklere kan levere sikre løsninger, også selvom de modtager kodning fra eksterne kilder eller arbejder med store applikationsteams.

Vi tilbyder også Power Platform Managed Environments, som gør det muligt for organisationer at introducere low code bredt i organisationen, og på den måde opfordrer ’almindelige’ medarbejdere til at kode. Samtidig kan organisationerne være sikre på, at deres it-administratorer opretholder styrings- og sikkerhedskapaciteterne omkring selve implementeringerne af low code, så der ikke opstår sikkerhedsproblemer.

Microsoft hjælper organisationer med at bygge fremtidens identitetssystem, et forbindelsesnetværk, der gør det muligt for mennesker, organisationer, apps og endda enheder at træffe beslutninger om adgang i realtid:

  • Med Microsoft Entra introducerer vi identitets- og adgangsstyringsløsninger, som er designet til at fungere sikkert på tværs af flere cloud-platforme.
  • Microsoft Entra Identity Governance hjælper organisationer med at sikre, at de rigtige mennesker har den rette adgang til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt.
  • Workload Identities kontrollerer og sikrer identiteter til digitale arbejdsbelastninger – såsom apps og tjenester – og kontrollerer brugeradgang til cloud-ressourcer.
  • Certifikatbaseret autentificering gør det muligt for kunderne let at anvende og implementere phishing-resistent godkendelse.

Det er mange nye opdateringer at absorbere – men vi glæder os til dele det med dig.

Du kan lære mere om Ignite’s annonceringer ved at se sessioner fra Satya Nadella, Scot Guthrie, Panos Panay, Judson Althoff, Alysa Taylor og Vasu Jakkal. Derudover kan du finde mere end 100 produktmeddelelser på Book of News-siden, og du kan også udforske de produktspecifikke blogs nedenfor, hvis du ønsker et mere detaljeret overblik over nyhederne.

How Microsoft Azure helps drive agility and optimization for your business

From Hot Wheels to handling content: How brands are using Microsoft AI to be more productive and imaginative

Re-energize your workforce at home, in the office, and everywhere in between

Modernize with Microsoft Cloud, the most complete developer platform

5 top cybersecurity capabilities announced at Microsoft Ignite to help you secure more with less

 

Måske også noget for dig