Microsoft Cloud for Sustainability er nu tilgængelig med nye funktioner, der understøtter virksomheders bæredygtige rejse          

I dag bliver Microsoft Cloud for Sustainability tilgængelig. Ved brug af automatiserede dataforbindelser og brugbar indsigt hjælper Microsoft Cloud for Sustainability virksomheder med at registrere, rapportere og reducere deres klimaaftryk.

Med omverdenens stigende krav og forventninger til virksomheders arbejde med bæredygtighed og rapportering heraf, er evnen til at skabe en bæredygtig forretning blevet et vigtigt konkurrenceparameter. Særligt står bæredygtighedsrapportering højt på den politiske agenda med formålet om at understøtte den grønne omstilling, men mange virksomheder finder det stadigt udfordrende at rapportere sit egentlige klimaaftryk.

”Vi oplever, at vores kunder har en stigende interesse for rapportering af deres bæredygtighedsstrategi, men at de er udfordret af manglen på værktøjer til at måle og visualisere deres bæredygtige arbejde og fremstå transparente. Med Cloud for Sustainability bliver det nu nemmere og mere effektivt for organisationer at registrere, rapportere og reducere deres klimaaftryk. Jeg er meget spændt på at se, hvordan vores kunder via bedre indsigt kan accelerere deres bæredygtige rejse,” siger Aaren Ekelund, drifts- og marketingdirektør hos Microsoft Danmark.

For at kunne løse komplekse udfordringer og balancere mellem forretning og bæredygtige initiativer, har virksomheder brug for mere tilgængelig, centraliseret og intelligent data. Med Microsoft Cloud for Sustainability kan virksomheder få nogle indsigter, der kan hjælpe til at opbygge en mere bæredygtig værdikæde og it-infrastruktur samt sikre, at tidligere uensartede data bliver centraliseret i et fælles format.

En central udfordring for mange organisationer, i forbindelse med at skabe overblik og rapportere på deres klimaftryk, er adgang og struktur omkring data på tværs af organisationen.

Microsoft Sustainability Manager er en løsning, der gør det muligt for organisationer at skabe et automatiseret og omfattende overblik over deres miljøpåvirkning og dermed løbende teste og optimere deres reduktionsinitiativer. Sustainability Manager reducerer organisationers afhængighed af manuelle processer og gør det muligt at træffe databaserede beslutninger for at reducere organisationens klimaaftryk.

Læs mere om Microsoft Cloud for Sustainability og Microsoft Sustainability Manager på Microsoft.com/sustainability

Kontaktinformation
Morten Skøtt, Pressechef i Microsoft Danmark
+45 2922 9760
[email protected]

Måske også noget for dig