Ignite 2024: Derfor bruger næsten 70% af Fortune 500-virksomheder nu Microsoft 365 Copilot

Af Frank X. Shaw – Chief Communications Officer, Microsoft

To ting kan godt være sande på samme tid. Når det kommer til AI, udvikler branchen sig både hurtigt og dynamisk. Samtidig oplever tusindvis af Microsofts kunder allerede fordelene ved at integrere vores AI-teknologier, hvilket både fremtidssikrer deres virksomhed og udnytter de nyeste muligheder for at innovere ved hjælp af AI.

Microsoft Ignite er vores årlige begivenhed, der præsenterer nyheder og innovation, som gør det muligt for vores kunder, partnere og udviklere at maksimere udbyttet af Microsofts teknologier og ændre måden, at de arbejder på.

I år præsenterer vi ca. 80 nye produkter og funktioner, herunder opdateringer til Microsoft 365 Copilot, Copilot + AI-stack og nye Copilot+ enheder. Bag hver af disse, ligger vores ubetingede engagement i og arbejde med sikkerhed. Siden vi lancerede vores Secure Future Initiative (SFI) for et år siden, har vi gjort sikkerhed til en kerneprioritet for hver eneste medarbejder i Microsoft, dedikeret 34.000 ingeniører til dette arbejde og vil på Ignite annoncere innovative løsninger, der bygger på vores SFI-principper: sikkerhed i design, sikkerhed som standard og sikkerhed i drift.

Mere end 200.000 personer har allerede tilmeldt sig dette års Ignite, med flere end 14.000 deltagende til vores fysiske events i Chicago. De der deltager, kan vælge mellem 800 sessioner, demoer og ekspertdrevet labs fra Microsoft og vores partnere. Det meste af indholdet fra Ignite vil være tilgængeligt on demand til dem, der ikke kan deltage fysisk.

Fremdrift på Copilot
Microsoft 365 Copilot er din AI-assistent til arbejde. Vi har set fremgangen i takt med, at efterhånden flere organisationer skifter til Copilot og implementerer det med stor succes. Samlet set bruger næsten 70% af Fortune 500-virksomheder Microsoft 365 Copilot.

Det afspejler en tendens i branchen: en nylig undersøgelse fra IDC viser, at generativ AI er i fremgang, med en adoptionsrate på 75 % blandt de virksomheder, der deltog i undersøgelsen i 2024. Derudover viser undersøgelsen, at for hver USD, der investeres, opnår virksomheder et afkast på 3,70 USD, og ledere rapporterer, at de oplever afkast på helt op til 10 USD.

Med andre, skaber Microsofts investeringer i Copilot betydelig værdi for vores kunder.

For nylig fremhævede vi nogle af de mere end 200 kundeeksempler på accelereret AI-transformation, hvor Copilot har hjulpet mange med at skabe innovation og forbedre deres organisation. Blandt eksemplerne er:

  • Strømstyringsvirksomheden Eaton bruger Microsoft 365 Copilot til at optimere og automatisere deres processer, forbedre dataadgang, centralisere viden og hjælpe afdelinger til at fokusere på opgaver med højere værdi. Copilot hjalp Eatons finansafdeling med at dokumentere over 9.000 standardprocedurer (SOP’er), hvilket svarer til en tidsbesparelse på 83 % for hver SOP, der blev dokumenteret.
  • Konsulentvirksomheden McKinsey & Company udvikler en agent til at accelerere klient-onboarding-processen. Pilotprojektet viste, at behandlingstiden kunne reduceres med 90 %, og det administrative arbejde med 30 %. Agenten automatiserer komplekse processer, såsom at identificere de rette ekspertkompetencer og sammensætte de rigtige teams, samtidig med at den fungerer som en samlet platform, hvor medarbejdere kan stille spørgsmål og anmode om opfølgninger. Ved at strømline opgaver og reducere manuelle inputs, kan agenten potentielt spare konsulenter mange arbejdstimer, som i stedet kan bruges i den kunderettede dialog.

Forøget produktivitet med Microsoft 365 Copilot
Microsoft fortsætter med at øge produktiviteten ved at introducere nye funktioner i Microsoft 365 Copilot, der forenkler arbejdsdagen.

Copilot Actions, som nu er i privat forhåndsvisning, giver mulighed for at automatisere daglige opgaver med enkle udfyldningsskabeloner, hvad end det handler om at få en daglig oversigt over opfølgende handlinger efter møder over Microsoft Teams, samle ugentlige rapporter eller udarbejde en e-mail efter endt ferie, der opsummerer oversete møder, chats og e-mails.

Således kan der nemt opsættes opgaver og handlinger direkte i Microsoft 365, hvilket giver brugere mulighed for at fokusere deres tid på kerneopgaver, spare tid og øge produktiviteten.

Nye agenter i Microsoft 365 er designet til at øge den enkeltes effektivitet og transformere forretningsprocesser. På Ignite introducerer vi:

  • Agenter i SharePoint: AI-assistenterne er baseret på naturligt sprog og tager udgangspunkt i relevante SharePoint-sider, filer og mapper for at gøre det lettere at finde svar i indhold og træffe hurtigere beslutninger. Hver SharePoint-side vil nu indeholde en agent, der er tilpasset dens indhold. Brugere kan også oprette tilpassede agenter, der kun dækker udvalgte SharePoint-filer, mapper eller sider, med blot ét klik.
  • Interpreter: Denne agent i Teams hjælper brugere med at overvinde sprogbarrierer ved at muliggøre tale-til-tale oversættelse undervejs i møder. Fra starten af det nye år, vil deltagere i møder have mulighed for at få agenten til at simulere deres egen stemme.
  • Medarbejder-selvbetjeningsagent: En agent, der er tilgængelig i privat forhåndsvisning i Business Chat, giver hurtigere svar på de mest almindelige spørgsmål relateret til interne politikker og retningslinjer og forenkler håndteringen af vigtige HR- og IT-opgaver – såsom at hjælpe medarbejdere med at forstå deres fordele eller anmode om en ny bærbar computer. Den kan tilpasses i Copilot Studio, så den opfylder organisationens unikke behov.
  • Andre agenter, der er i offentlig forhåndsvisning, tager mødenoter i realtid i Teams og automatiserer projektstyring fra start til slut i Planner.

Copilot + AI-stack

Copilot stack giver brugere mulighed for at bygge bedre produkter ved at udnytte avanceret teknologi på hvert lag af en stack. For at skabe en samlet oplevelse, hvor kunder kan udvikle, tilpasse og administrere AI-apps og agenter, introducerer vi Azure AI Foundry, som giver kunder adgang til alle eksisterende Azure AI-tjenester og værktøjer samt nye funktioner, heraf:

  • Azure AI Foundry SDK, som nu er tilgængeligt i forhåndsvisning, giver en samlet værktøjskasse til design, tilpasning og styring af AI-apps og agenter med kontrol og tilpasning på virksomhedsniveau. Med værktøjer, der hjælper organisationer med ansvarligt at skalere deres applikationer, tilbyder Foundry også 25 færdigbyggede applikationsskabeloner og en forenklet kodeoplevelse, der kan tilgås via eksisterende værktøjer som GitHub, Visual Studio og Copilot Studio.
  • Azure AI Foundry Portal (tidligere Azure AI Studio), som nu er tilgængelig i forhåndsvisning, er en omfattende visuel brugergrænseflade, der hjælper udviklere med at opdage AI-modeller, tjenester og værktøjer. Med en ny management-center-oplevelse, der samler vigtig abonnementsinformationer i en enkel oversigt, hjælper portalen også IT-administratorer, drift og compliance-teams med at administrere AI-applikationer i skala.
  • Azure AI Agent Service, som snart kommer i forhåndsvisning, vil gøre det muligt for professionelle udviklere at orkestrere, implementere og skalere virksomhedsklare agenter til at automatisere forretningsprocesser.

Vi fortsætter med vores forpligtelse til troværdig AI med nye værktøjer. I dag annoncerer vi AI-rapporter og risiko- og sikkerhedsvurderinger for billeder for at hjælpe organisationer med at sikre, at AI-applikationer er sikre og overholder reglerne. AI-rapporter vil hjælpe organisationer med at forbedre synlighed, samarbejde og styring af AI-apps og finjusterede modeller, mens vurderinger for billedindhold vil hjælpe kunder med at evaluere hyppigheden og alvoren af skadeligt indhold i deres AI-genererede output.

Copilot+ enheder

Efterhånden som organisationer flytter flere arbejdsprocesser til cloudbaserede løsninger for at øge sikkerheden og fleksibiliteten, udvider Microsoft sin Cloud PC-løsning ved at introducere den første enhed, der er specielt udviklet til at forbinde sikkert til Windows 365 på få sekunder.

Windows 365 Link er en enkel og sikker enhed, der er designet specifikt til Windows 365. Den er i øjeblikket i forhåndsvisning og bliver tilgængelig for køb fra april 2025 i udvalgte markeder til en vejledende pris på 349 USD. Enheden gør det muligt for brugere at arbejde sikkert i et velkendt Windows-skrivebordsmiljø i Microsoft Cloud med en hurtig og gnidningsfri brugeroplevelse.

Windows 365 Link er designet med sikkerhed i højsædet. Enheden har ingen lokale data, uden lokale apps og uden behov for administratoradgang, så virksomheders data forbliver beskyttet i Microsoft Cloud.

Andre nye funktioner til Copilot+ PC’er for erhvervskunder inkluderer anvendelsen af indbyggede native processing units (NPUs) til at levere lokal AI. Med forbedret Windows Search og den nye Recall Experience (i forhåndsvisning) bliver det nemmere end nogensinde at finde det, man leder efter, blot ved at beskrive det. Disse funktioner frigives først til vores Windows Insider Community på Copilot+ PC’er, før de rulles bredere ud til vores kunder.

For fire år siden, dannede BlackRock, en af verdens førende kapitalforvaltere, et strategisk partnerskab med Microsoft om at flytte sin Aladdin-platform til Microsoft Azure. Med overgangen til Azure, udrullede Blackrock generativ AI-værktøjer for kunder i hele verden gennem Aladdin Copilot. Ved hjælp af generativ AI, bruger Aladdin Copilot Microsoft-teknologi til at styrke forbindelsen på tværs af platformen til at give brugerne øjeblikkelige svar, hvilket højner effektiviteten og hjælper med at identificere vigtige indsigter endnu hurtigere. Aladdin Copilot hjælper BlackRocks Aladdin platform med at blive endnu klogere og bedre til at svare. Det skaber øget produktivitet, gør det muligt at skalere og giver brugeren mulighed for at tilegne sig mere information.

BlackRocks skifte til Azure og lanceringen af Aladdin Copilot er blot to ud af mange milepæle i et langsigtet partnerskab, der også inkluderer en Enterprise-aftale med 24.000 licenser til Microsoft 365 Copilot. I dag bruger omkring 60% af BlackRocks Copilotbrugere Copilot på ugentlig basis. Derudover har BlackRock for nyligt valgt at flytte sin lokale CRM-løsning til cloud med Dynamics 365 og fremhæver den indbyggede integration med Teams og Outlook som en af de primære årsager.

Styrke gennem sikkerhed

Vi ved, at trusselsbilledet ændrer sig hurtigt, og det er afgørende, at vi holder os et skridt foran trusselsbilledet. Hos Microsoft tror vi på, at sikkerhed er en holdsport, og vi står stærkere, når vi arbejder sammen i et sikkerhedsfællesskab for at dele information, samarbejde og stoppe angribere.

Som en del af vores Secure Future Initiative (SFI) præsenterer vi på Ignite den største offentlige sikkerhedsforskningsbegivenhed til dato: Zero Day Quest. Denne begivenhed, der har fokus på AI og cloud-sikkerhed, byder på branchens største præmiepulje på 4 millioner USD, som kommer oven i vores eksisterende årlige bounty-program på 16 millioner USD. Konkurrencen er designet til at tiltrække verdens skarpeste sikkerhedseksperter til at løse de mest kritiske og vigtige scenarier, der er afgørende for vores kunders sikkerhed, med mulighed for forhøjede præmier, der træder i kraft allerede i dag.

Efterhånden som trusselbilledet har ændret sig, har vi set en hurtig udvikling i den måde, at hackere udnytter svagheder i systemer – især ved at navigere gennem grafrelationer mellem identiteter, filer og enheder for at finde angrebsveje. Traditionelle sikkerhedsprodukter, med begrænset indsigt i disse forhold, er ofte bedre egnet til at beskytte specifikke enheder eller medier – som laptops eller e-mails – frem for den fulde angrebsoverflade.

I dag lancerer vi Microsoft Security Exposure Management, et afgørende skridt i at transformere cybersikkerhed ved hjælp af datadrevne og AI-baserede strategier. Ved at inkorporere Microsoft-grafdata i kontekst med data fra kunders eksisterende tredjepartssikkerhedsværktøjer, skaber vi et samlet og overskueligt overblik, der gør det muligt at identificere angrebsveje, før de udnyttes af trusselsaktører. Med computerkraft og skalerbar ydeevne til at kortlægge aktiver og risici i realtid, hjælper Exposure Management sikkerhedsafdelinger med at forhindre angreb og giver IT-, drifts- og risikoledere data i realtid til at hjælpe med at træffe beslutninger på cybersikkerhed.

Dette er kun et lille udsnit af de mange spændende funktioner og opdateringer, vi vil annoncere på Ignite. Husk, at du kan se keynote-sessioner fra Microsoft ledere som Satya Nadella, Rajesh Jha, Scott Guthrie, Charlie Bell og Vasu Jakkal live eller on-demand.

Du kan også få flere oplysninger om disse annonceringer ved at udforske Book of News, den officielle samling af dagens nyheder, og produktbloggene nedenfor.

Måske også noget for dig