Abstract architectural sketch on a blue background with silhouettes of people.

Unge bruger AI med omtanke, men mangler klare rammer

AI er allerede blevet en naturlig del af skoletasken for de fleste unge i Danmark. Særligt blandt de 15-18-årige er brugen af AI udbredt. Mange oplever konkrete fordele som bedre forståelse af svære emner og lettere adgang til lektiehjælp. Men selvom teknologien er tæt på, holder mange unge igen fordi de er bange for at snyde, helst vil lære stoffet selv, eller frygter at blive for afhængige af AI. Det kræver en ny samtale blandt skoleledelse og lærere om, hvordan vi tilrettelægger undervisningen, så AI kan bruges som samarbejdspartner fremfor et facit.

Udvalgte data

  • 9 ud af 10 unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden
  • 4 ud af 10 bruger AI-værktøjer meget
  • Over halvdelen bruger ikke AI mere, fordi de er bange for, at det føles som snyd
  • 63 % oplever, at AI især hjælper dem med at forstå svære emner
  • 59 % bruger det til lektielæsning på egen hånd
  • 55 % siger, at det øger deres produktivitet

Ni ud af ti danske elever mellem 15 og 18 år bruger kunstig intelligens i skolearbejdet.

Vejen frem – vores anbefalinger

AI skal ikke erstatte læring, men understøtte den. Derfor skal lærerne hjælpe eleverne til at forstå, hvordan og ikke mindst hvornår, at teknologien skal bruges. Derfor bør vi:

  • Skab klare og differentierede rammer for brugen af AI Udarbejd retningslinjer, der skelner mellem forskellige typer AI-brug – fx støtte til forståelse, inspiration til opgaver og automatisering – så både lærere og elever ved, hvad der er acceptabelt i forskellige undervisningssituationer.
  • Integrér AI i undervisningen med fokus på refleksion og etik, AI skal ikke blot være et værktøj, men et emne i sig selv. Undervisningen bør inkludere diskussioner om bias, kildekritik og ansvarlig brug, så eleverne udvikler digitale dømmekraft.
  • Tilbyd løbende kompetenceudvikling for lærere, lærere skal rustes med både teknisk forståelse og pædagogiske strategier for at kunne vejlede eleverne i brugen af AI. Det kræver efteruddannelse og adgang til opdaterede ressourcer.
  • Styrk elevernes evne til at arbejde selvstændigt og kritisk – også med AI, teknologien skal bruges som støtte, ikke som erstatning. Opgaver bør designes, så eleverne skal tage stilling, argumentere og dokumentere deres proces – også når AI indgår.
  • Skab en fælles kultur for ansvarlig AI-brug på skolen, involver elever, lærere og ledelse i at formulere skolens tilgang til AI. En fælles forståelse og åben dialog kan mindske usikkerhed og fremme en sund digital praksis.

Vi har set det før med internettet og lommeregneren – nye værktøjer vækker debat. AI må aldrig blive en sovepude, men hvis vi vil styrke unges digitale kompetencer og sikre dem de bedste muligheder i fremtiden, skal de lære at bruge AI både klogt, kritisk og rigtigt.

Dyk ned i andre resultater fra undersøgelsen her

Dansk (Danmark)
Ikonet for dine valg for fravalg af beskyttelse af personlige oplysninger Dine valg om beskyttelse af personlige oplysninger
Beskyttelse af personlige oplysninger om forbrugernes sundhed Kontakt Microsoft Beskyttelse af personlige oplysninger Administrer cookies Copyright & rettigheder Varemærker Om vores annoncer EU Compliance DoCs