Til hovedindhold
Photo of hands building lego

Offentlig digitalisering

Ja tak til digitale velfærdsløsninger

Der er brug for en progressiv tilgang, hvis digitalisering af den offentlige sektor i Danmark skal forblive en succeshistorie, skriver Microsofts direktør for offentlig sektor Peter Quarfordts Skov

Der er noget forfriskende over at læse regeringens udspil “Digital service i verdensklasse”, som er lanceret under Sammenhængsreformen. Her står det tydeligt beskrevet, at det offentlige generelt skal blive bedre til at afprøve og anvende ny teknologi; at der skal sættes turbo på udbredelsen af cloud-løsninger; og at Danmark skal være intet mindre end ét af verdens førende lande indenfor kunstig intelligens inden 2025. Det er præcis denne progressive tilgang, der er brug for, hvis digitalisering af den offentlige sektor i Danmark skal forblive en succeshistorie. Vi må ikke sætte tempoet ned. Tværtimod skal vi træde hårdere på speederen, accelerere udviklingen af digitale velfærdsydelser og modernisere den infrastruktur, løsningerne skal afvikles på.

Det er præcis denne progressive tilgang, der er brug for, hvis digitalisering af den offentlige sektor i Danmark skal forblive en succeshistorie. Vi må ikke sætte tempoet ned.

Dette katalog præsenterer et bredt udvalg af de løsninger, der bliver efterspurgt i Sammenhængsreformen. Fælles for løsningerne er, at de er blevet en succes, fordi teknologi har gjort det muligt at skabe mere værdi for borgerne og bedre arbejdsforhold for medarbejderne. I det lys handler digitalisering af den offentlige sektor ikke om at nytænke kerneopgaven. Det handler om at forbedre evnen til at levere den. Vi har inddelt løsningerne i fire kategorier: Engagér borgeren, Styrk medarbejderen, Optimér drift og processer samt Transformér service og ydelser. De fire kategorier er grundsøjlerne i den digitale transformation og kan hver især – og navnlig i samspil – løfte den offentlige service til næste niveau.

Fælles for løsningerne er, at de er blevet en succes, fordi teknologi har gjort det muligt at skabe mere værdi for borgerne og bedre arbejdsforhold for medarbejderne.

Forbedret dataindsigt kan personliggøre borgerens møde med det offentlige og skræddersy brugeroplevelsen. Qua intelligente arbejdsmiljøer får den enkelte medarbejder og hele organisationen bedre forudsætninger for at løfte kvaliteten af deres arbejde. Og med digitalisering som løftestang kan man redesigne sin egen ydelse og finde nye måder at levere den velkendte kerneopgave på. Sammenhængsreformen er en åben invitation til teknologileverandører og offentlige organisationer om at finde sammen og skabe fremtidens digitale velfærdsløsninger. Den invitation takker vi ja til. Vi håber, at vi i samarbejde med vores partnere kan inspirere til yderligere innovation i det offentlige og måske endda levere rygstødet til at gå i gang med det næste it-projekt – og det næste derefter.

Sammenhængsreformen er en åben invitation til teknologileverandører og offentlige organisationer om at finde sammen og skabe fremtidens digitale velfærdsløsninger. Den invitation takker vi ja til.

Peter Quarfordts Skov er Direktør for Public Sector, hos Microsoft Danmark og ansvarlig for at hjælpe vores offentlige kunder med at opnå deres ambitioner og målsætninger gennem øget digitalisering.