Til hovedindhold

Microsofts danske datacenterregion

Microsoft datacenterregion er en investering i Danmarks digitale fremtid

Microsoft offentliggjorde i december 2020 sin investering i en ny datacenterregion i Danmark. Investeringen i en dansk datacenterregion sikrer, at Microsofts danske kunder får direkte adgang til Microsoft Cloud, sikkerhed i verdensklasse og muligheden for at opbevare data på dansk grund – alt sammen forsynet af 100 procent vedvarende energi.

Derfor har vi brug for datacentre

Teknologi er blevet en integreret del af vores hverdag. Fra vores lægehjælp til vores skolegang, vores transport til vores smarte husholdningsapparater – alt, hvad vi gør, er forbundet til skyen og drevet af data. Vi er kommet til sted, hvor vi forventer øjeblikkelig adgang til information.

Hvor vi tidligere hver især var nødt til at investere i egne servere, så er det i dag muligt – og meget nemt – at få adgang til store, fælles servere. Det er denne samling af servere, vi kalder datacentre. Og som giver os adgang til mails, dokumenter og billeder. Når som helst, og hvor som helst.

Datacentre er forudsætningen for, at du kan holde virtuelle møder med dine kollegaer fra hjemmekontoret, synkronisere din kalender og streame en god serie.

– Mikael Mikkelsen, datacenterdirektør hos Microsoft

Clouden er den moderne og mere simplere måde at købe IT-services på. Det tillader virksomheder – store som små – at bestille skræddersyet IT-services med et klik. Det giver små virksomheder de samme muligheder som store virksomheder. For eksempel gennem brug af kunstig intelligens og avanceret databehandling. Og det gør samtidig omkostningerne ved at komme i gang væsentligt mindre. Clouden er således med til at udbrede IT-innovation til alle.

Microsofts investering sikrer Danmark et digitalt forspring

Microsofts danske datacenterregion vil være med til at skabe de nødvendige forudsætninger for at løfte den digitale udvikling i Danmark – og samtidig bidrage til en grønnere og mere sikker fremtid.

1. En gevinst for dansk erhvervsliv

Microsofts danske datacenter vil komme hele Danmark til gode. Herunder hundredvis af danske virksomheder og offentlige organisationer såsom Arla Foods, Carlsberg, Coop, Danfoss, Energinet, Grundfos, Mærsk, Pandora, Saxo Bank, Simcorp, og Skatteministeriet, som allerede anvender Microsofts Cloud.

Konkret kan vi i kraft af den nye datacenterregion tilbyde vores kunder og partnere cloudløsninger, som er tættere på de eksisterende IT-systemer og giver mulighed for at data bliver i Danmark.

– Mikael Mikkelsen, datacenterdirektør hos Microsoft

2. Et grønt fremtidsløfte

Datacenterregionen bliver forsynet med 100 procent vedvarende energi. Det betyder, at den danske datacenterregion giver danske kunder mulighed for at accelerere deres digitalisering og samtidig reducere CO2-aftrykket af deres IT. Microsofts datacenter vil samtidig udnytte den nyeste innovation inden for energieffektivitet.

3. En investering i danskernes IT-kompetencer

Investeringen i den nye datacenterregion skal ses som en del af Microsofts bredere investering i dansk digitalisering. Herunder hører en massiv investering i danskernes IT-kompetencer. Microsoft er nemlig i fuld gang med at tilbyde digitale kurser for jobsøgende og arbejdsløse og udvikle en endnu dybere ekspertise hos IT-specialister.

Virtuel rundtur på et Microsoft datacenter

Langt de fleste af os gør dagligt brug af datacentre – formentlig uden at være klar over det. For det kan være svært at gennemskue, hvordan et datacenter ser ud og fungerer.

Hvis du er nysgerrig på at se et Microsoft datacenter indefra, kan du tage med på en virtuel rundtur på et af Microsofts mere end 200 datacentre her.