Novalume: Intelligente gadelamper øger sikkerheden og reducerer både energiomkostninger og CO2-aftryk
Hos Novalume laver man intelligente gadelamper, der styres centralt og intuitivt. Det kræver en platform, der er så bred, at den kan køre på alle sprog, og så enkel at benytte, at den bliver førstevalget for energi og serviceselskaber samt kommuner, der ønsker en energivenlig og effektiv gadebelysning. For Novalume blev Microsoft Azure det naturlige valg, da man skulle finde en cloud-løsning og gøre sig fri af de gammeldags server-installationer.
Oplyste byer er mere sikre
Novalume har leveret intelligente lysstyringssystemer til flere byer i Latin- og Sydamerika. Byer, hvor kriminalitet og vold ofte forekommer. Oplyste byer er mere sikre, og derfor har intelligent gadebelysningen også medført en øget tryghed for borgerne, der nu kan bevæge sig sikrere gennem byerne – også når det er mørkt.
De intelligente lysstyringssystemer betyder nemlig, at kommunen i near real time kan se, om der er problemer med en gadelampe, fordi lysstyringen sender en alarm, hvis der f.eks. opstår strømsvigt eller strømtyveri. Og eftersom Novalume har integreret Microsoft-applikationen Field Service, der indebærer, at de kørende operatører med det samme kan se hvor og hvilket problem, der er tale om, kan de hurtigere få en reparatør ud og fikse problemet.
Det reducerer såkaldt down time betragteligt og er med til at øge trygheden.
Intelligente gadelamper er klimavenlige
Mange steder har man allerede skiftet de gammeldags gadelamper ud med LED-lamper. Det har medført en markant CO2-besparelse på 50 procent. Men der er mere at hente. Ved at tilføre et intelligent teknologi-lag kan kommuner styre og tilpasse lyset over døgnet. Det betyder, at lyset på klare dage er svagere end på overskyede dage, og dermed følger belysningen den aktuelle vejrsituation. Med Novalumes dimming profiles kan kommunerne opnå en yderligere CO2-reduktion på op til 30 procent som følge af et reduceret energiforbrug.
Azure-miljøet øger performance og reducerer omkostninger
Novalume har haft store forventninger til Microsoft Azure. Ikke kun fordi cloud-løsningen er med til at reducere kompleksiteten for kunderne, men også fordi, at omkostningerne reduceres. Faktisk vurderer Novalume, at når løsningen er fuldt integreret, kan virksomheden reducere omkostningsbasen med op 25 procent, hvilket vil afspejle sig i prisen for kunderne. Og så betyder de mange services og muligheder i Azure, at Novalume simpelthen kan yde en endnu bedre service for kunderne.
Faktaboks:
Novalume er en dansk virksomhed, der arbejder med intelligent lysstyring i byer. Det inkluderer bl.a. LED lysprojekter til gadebelysning, der medfører betydelige energibesparelser og øget funktionalitet. Novalume arbejder med såvel mindre som større projekter. Større projekter omfatter bl.a. komplette udskiftninger af hele kommuners eksisterende gadelamper til avancerede og energieffektive alternativer.