Sine er forfatter til ’Kvinde kend din kode’: ”Det undrede mig, at den ikke var skrevet endnu”

”For et par år siden begyndte jeg at være aktiv i Coding Pirates, som fokuserer på programmering for børn. Jeg havde startet en afdeling i Vanløse, hvor rigtig mange kvinder henvendte sig og gerne ville have deres børn med på holdet. Når jeg spurgte mødrene, om de kunne være interesserede i også at være frivilligere, svarede de alle: ”Jeg spørger lige min mand, om han vil”.

”Det fik mig til at tænke på, hvorfor kvinder ikke troede på, at de kunne finde ud af det. Coding Pirates laver ting på børneniveau – kodningen består i, at man skal klikke små blokke sammen, så jeg synes, det var lidt sjovt, at de nærmest havde givet op på forhånd.”

”På det tidspunkt havde jeg lige arbejdet nogle år på et forlag, så jeg beslutte mig for at skrive en bog om emnet. Det skulle være sådan en, som kunne gøre det lettere for kvinder at sætte sig ind i kodning. Det undrede mig faktisk, at den ikke var skrevet endnu.”

Min mor er blikkenslager

”Da jeg var barn, gik jeg på en katolsk privatskole, hvor der blev sat en ære i at være dygtig til noget både blandt piger og drenge. Jeg var ikke så god til dansk og historie som de andre, men jeg fandt en niche i fysik og kemi, hvor vi også havde en lærer, jeg svingede godt med. Derefter har jeg fulgt det samme spor og valgt matematik og fysik på højniveau på gymnasiet og bioinformatik på universitetet. Der var ikke mange andre kvinder på studiet, men jeg har altid haft det okay med at være en af gutterne. Min mor er blikkenslager, så jeg kender godt til det der med at tage et uddannelsesvalg, der er lidt atypisk for ens køn.”

”Der skete et eller andet i 80’erne, hvor IT-uddannelserne begyndte at blive markedsført mod drenge. Det var altid drengene, som var nørderne og genierne. Det synes jeg er ærgerligt, for der har været mange kvinder, som har udrettet store ting. F.eks. Margaret Hamilton, som fik sendt Apollo-missionerne afsted med sin kode. Det er de færreste, som har hørt om hende.”

Nedbryder stereotyper

”Da jeg begyndte at skrive bogen, kan jeg huske, at jeg kom til at tvivle på mine evner. Jeg har brugt kodning i mit arbejdsliv og i min forskning, men nu kom jeg til at tænke, at jeg da egentlig ikke var specielt god til at kode. Pludselig begyndte jeg at nedgøre min kunnen. Men jeg tror faktisk, at det var til min fordel, at jeg har skulle kæmpe lidt for det. Så har jeg måske haft lettere ved at forklare det.”

“Mange siger, at det ikke er så kreativt eller socialt at sidde og kode, men det er ikke rigtigt. Der er måske noget om, at det indtil nu har været en særlig type (mænd), som har været tiltalt af det – og det er synd. Der bliver skabt nogle mere spændende produkter, hvis der er flere forskellige mennesker inde over. Det kræver nogen gange, at man både kan kode og få en god idé. Hvis det kun er en lille niche, som kan kode, så bliver idéerne også derefter, og så bliver det svært at ændre verden.”

”I dag har jeg en søn på 11 år og en datter på otte år. Min datter går til Coding Pirates og er virkelig glad for det. Min søn kunne også lide at kode engang, men har lidt mistet interessen. Nu går han i stedet til drama. Min mand og jeg prøver at gøre op med, at der findes pige og drengeting – men påvirkningen starter jo allerede i vuggestuen. Vi er vildt opmuntrende om, at vores søn også tager et socialt ansvar over for klassekammeraterne. Vi vil gerne være med til at udfordre stereotyperne.”