Kunstneriske Pia blev programmør: ”Jeg vil gerne gøre noget godt for folk”

”Jeg har ikke været sådan et maskinebarn, der har siddet og skrevet 1’er og 0’er i kælderen hele min barndom. Jeg har været forbruger af teknologi uden at forstå, hvad den egentlig gjorde og kunne.”

“Det er kommet lidt hen ad vejen, at jeg har måttet lære ting for at kunne udtrykke mig godt. Jeg slap ikke udenom HTML og CSS, hvis jeg ville lave flotte Arto-profiler, som teenager. Og da jeg dykkede lidt ned i det, fik jeg også lyst til at lave en hjemmeside. Jeg havde et super kikset, alt for følelsesladet dagbogsagtig website i teenageårene, og det var sådan, jeg kom ind i den her verden.”

”Da jeg begyndte på efterskole, fandt jeg ud af, at jeg var kreativ og kunne lide at fotografere og male. Jeg ville også redde verden, så jeg overvejede at læse alt fra kunst til molekylær biomedicin.

”Min datamatiker-far sagde til mig, at jeg skulle finde ud af, hvad der skulle være min levevej, og hvad der skulle være hobby. Skulle jeg være en sulten kunstner eller fortsætte med at kode og få et rart liv?”

”Da jeg begyndte på min bachelor i webudvikling var jeg sikker på, at jeg skulle designe eller lave illustrationer og animationer. Men jeg fandt ud af, at det slet ikke var der, mine skills var. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var ret god til at kode – så jeg tog jeg kodevejen.”

”Jeg er tit blevet spurgt, om jeg er helt vildt god til matematik, nu hvor jeg er programmør, men lad mig slå fast: Man behøver ikke være god til matematik. Jeg røvkedede mig også i faget natur/teknik i folkeskolen, hvor jeg mødte en indstilling fra lærerne om, at drengene alligevel var lidt bedre til de fag. Men tech er ikke svært på den måde i dag. Indgangsbarrieren er lavere nu, så man kan komme ind i det her felt relativt nemt, fordi internettet flyder med gratis læringsmateriale, software og communities.

Den første app til hundehvalpen

”Jeg lavede min første mobilapp, da jeg lige havde fået en hundehvalp. Derfor handlede den om at få hundeejere til at finde hinanden, så hundene kunne socialisere med hinanden. Jeg tror, det var der, det gik op for mig, at jeg kunne bygge noget, som var vigtigt for mig og samtidig også brugbart for andre. Siden har jeg udviklet apps, der hjælper vegetarer med at få de nødvendige næringsstoffer og bipolare patienter med at registrere deres symptomer.

”Jeg er drevet af, at det skal give mening, og at det, jeg laver, er godt for folk. En gavmild lønseddel er ikke nok til at motivere mig, og for mig er teknologien et redskab til at gøre noget godt for verden, ikke et mål i sig selv.”

”Jeg blev færdig med min uddannelse i 2015 og har allerede lavet mange forskellige ting siden. Jeg har blandt andet hjulpet DR med at lave deres nyhedscenter med livestream, DSB med deres website og så har jeg rejst som digital nomade i Australien. Så længe der er en internetforbindelse, kan jeg arbejde overalt.”

”Jeg får tre-fire jobtilbud om ugen på LinkedIn. Det er kommet dertil, hvor jeg bare tænker: Gå nu væk – for interessen er så heftig. Men man burde jo være taknemmelig, og jeg ved også godt, at det ikke kan vare ved. Jeg har brug for konstant at lære noget nyt og videreudvikle mine færdigheder. I denne her branche kan man ikke bare læse en bog og tænke: Nu bruger jeg den her viden de næste fem år, for så kommer man bagud.”

Den eneste kvinde

”I alle de udviklingsteams jeg har arbejdet i, har jeg været den eneste kvinde . Når du er minoritet fra 9-17 hver eneste dag i dit fuldtidsjob, hvor kulturen og arbejdsprocesserne bliver formet af flertallet, så er det vigtigt at passe lidt på sig selv og være sammen med nogen, som du er på bølgelængde med.”

”Derfor har jeg været med til at lave Rail Girls Copenhagen, engagerer mig i Women Techmakers og arrangerer Coding Sundays, hvor vi er nogle kvinder som mødes og lærer nye teknologier sammen via personlige projekter.

”Jeg er oprigtig optimistisk for den nye generations vegne. Der er så mange gode initiativer, så jeg håber, at dem, der kommer til at bygge fremtidens teknologi, kommer til at afspejle alle mennesker.”