Mette laver computerspil: ”Den her industri ville være bedre, hvis der var flere kvinder”

”Min mor var selvstændig og købte sin første computer i 80’erne. Hver gang hun fik en ny, gik den gamle i arv i familien. Først fik min ældste bror den, så min næstældste bror og til sidst mig.”

”Mine brødre har altid delt deres begejstring for spil med mig. Det har altid undret mig, hvorfor der ikke var flere piger, som spillede computerspil. Men jeg tror, det er fordi, der ikke er nogen, som har delt begejstringen med dem. At de ikke har haft nogen – ligesom mine brødre – til at sige: Se, hvor fedt det her er!”

”Mit barndomshjem var en digital legeplads, hvor børn samledes for at spille. Man kan godt se passiv ud, når man sidder foran en skærm, men der sker så meget inde i hovedet. Det kører på højtryk.”

“Jeg er lykkelig for, at vi har fået lov til at spille så meget. Jeg har lært meget og fået venner gennem computerspillene.”

”Mine forældre har aldrig været skræmt over, at vi spillede. De vidste, hvad vi lavede. Andre forældre var måske blevet nervøse over, hvor meget tid vi brugte på det, men vores forældre var støttende. De ville for eksempel gerne hjælpe os videre, når vi sad fast i et spil.”

”I dag arbejder begge mine brødre ligesom mig med computerspil. Jeg er leveldesigner hos IO Interactive, hvor jeg arbejder med spillet Hitman. Det betyder, at jeg arbejder med at udforme banerne og designe alt det, som handler om banerne.”

Drengehylderne

”Der skete et skift i 80’erne, hvor supermarkederne skulle vælge, om de skulle placere computerspil på hylderne til drenge eller piger. Spillene blev placeret hos drengene. Indtil da havde det været halv-halv i forhold til, hvem der spillede computerspil. Men markedsføringen derfra blev rettet mod drenge, og det virkede. Det er så fjollet.”

”Vi er 11 leveldesignere på min arbejdsplads, hvoraf vi er to kvinder. I nogle andre afdelinger er der kun mænd.”

”Jeg ved, at den her industri ville blive bedre, hvis der var flere kvinder. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes, at mit arbejde bliver bedre, og at vores arbejdskultur bliver bedre, når der er forskellige typer med til at udvikle et spil.”

”Nu har hvide mænd lavet spil de sidste 30 år. Vi er ved at have set, hvad de kan finde på. Jeg ved godt, at det lyder lidt groft, men vi er begyndt at gentage os selv i spilindustrien. Vi er begyndt at lave hyldester til tidligere spil. Vi trænger til nyt blod og friske idéer. Det handler ikke kun om køn. Lad os se nogle spil fra den anden side af kloden. Der er så mange fede historier og fede spil derude, som ikke er blevet lavet endnu.”

”Jeg er begyndt at give mine veninder et computerspil, hver gang de har fødselsdag. Jeg vil gerne dele min begejstring med dem, så jeg vælger et spil, som vil passe til dem. Jeg vælger ikke svære skydespil, som forudsætter, at man har spillet de sidste ti år, men der er helt vildt mange spil, som man ikke behøver have et stort kendskab til, før man spiller.”

”Selvfølgelig synes mine veninder, det er lige så fedt at spille computer, som mine drengevenner. De skal bare præsenteres for det.”